fbpx
15. november 2023
Kategori: Himlen

Stjerneskud i luften

Forside » Himlen » Stjerneskud i luften
Ifølge gammel folketro var en stjerne, som løb ned af himlen og slukkedes, tegnet på et menneskes død. Andre mente, at stjerneskud ramte havet og blev til det, vi i dag kalder søpindsvin. Heldigvis har videnskaben gjort os klogere på de smukke lysglimt. Her får du en guide til at sende juleønskerne godt afsted ved synet af årets sidste meteorsværme.

Hvad er en meteorsværm?

Kilden til meteorsværme, og det vi ser som stjerneskud, er oftest kometer (der findes enkelte eksempler på, at det er asteroider). Kometer afgiver støv og gas fra overfladen, når de nærmer sig Solen, fordi Solens varme får kometens overflade til at tø. På den måde bliver støv- og gaspartikler frigjort. Kometen kan suse videre, men partiklerne er bundet i sin bane om Solen, og når Jorden rammer den bane, kan vi her på Jorden finde ønskesedlen frem og se de smukke stjerneskud på himlen.

Sådan ser du stjerneskud

Alle meteorsværme har et navn, der fortæller, hvor på himlen, de udspringer fra og dermed, hvor man skal kigge hen for at se dem, men det kræver, at man kender lidt til stjernebilleder. Op mod jul rammer en af årets større sværme, Geminiderne, der udspringer i stjernebilledet, Gemini, også kendt som Tvillingerne. Når man kender udspringspunktet, kræver det blot en skyfri himmel, et mørkt sted og gerne, at tidspunktet er omkring Nymåne. Jo mindre lys fra månen, des flere lyssvage objekter kan man se. Medbring et liggeunderlag eller klapstol, mere varmt tøj end du tror, og en termokande med en varm drik. Noter tidspunktet på året, for du kan altid regne med, at sværmen kommer igen året efter.

Meteorsværme kommer igen og igen

Forklaringen på det er, at Jorden bevæger sig i sin bane om solen, og materiale fra kometer bevæger sig i en anden bane omkring solen. Der hvor de to baner krydser hinanden, kan man se stjerneskud. Det smukke ved jordens bevægelse omkring solen er, at den er ensartet og velbeskrevet, så jorden vil præcist være det samme sted i sin bane om solen. Støvskyens bevægelse omkring Solen er mere kompleks, fordi støvpartiklernes størrelse gør, at de også påvirkes af den såkaldte solvind, men når man sammenholder de to baner, kan man forudsige tidspunktet for meteorsværmen og komme med et estimat på, hvor mange stjerneskud man kan se i timen det enkelte år.

Grunden til, at antallet af stjerneskud varierer er, forenklet sagt, at støvskyens partikler bevæger sig lidt som i en strømhvirvel, hvor partikler tæt på centrum bevæger sig hurtigt, og de andre langsommere, jo længere de er væk. Støvskyens tæthed vil derfor ændre sig med tiden, og den større eller mindre tæthed bestemmer antallet af stjerneskud.

Meteormateriale rammer hver dag

Forskere har estimeret at jorden rammes af 44 ton meteormateriale hver dag, så når synlige stjerneskud ikke ses oftere, end de gør, hænger det sammen med størrelsen på partiklerne, deres hastighed, vinklen de rammer med og ikke mindst, om det er dag eller nat, månelys eller ej. Indenfor nyere tid, er der fundet en anden kilde til lysglimt på himlen. Fra den første satellit (sputnik) blev sendt op i 1957 til i dag, 66 år senere, er antallet af satellitter steget til 10.593 satellitter (i skrivende stund). Når satellitterne løber tør for brændstof, vil de indlede deres dødsrute mod jorden, hvor de bliver indfanget af jordens tyngdefelt for til sidst at brænde op i jordens atmosfære.

Kig op – meteorsværme og planeter

Stå op med et løvebrøl og Venus

Midt og slut november er meteorsværmen, Leoniderne, over os. Udspringspunktet er Løven, der ligner et omvendt spørgsmålstegn på himlen. Den 18. november kan Løven ses i sydlig retning kl. 06. Mod Sydøst lyser Venus flot på samme tidspunkt.

En af årets største meteorsværme

Natten mellem den 14. og 15. december rammer Geminiderne, der har sit udspringspunkt i Tvillingerne. Det er Nymåne den 12. december, så lysforholdene er optimale. Meteorsværmen er en af de mere populære med op til 120 stjerneskud i timen (regn dog max med at se 5-10 i timen). Stjernebilledet står op i øst kl. 20.30, men først omkring midnat vil udspringspunktet være højt på himlen.

Gode ønsker for det nye år

Geminiderne er over os indtil slut december, selvom intensitet bliver mindre. Den 22. december topper den noget mindre meteorsværm, Ursiderne, og Quadrantiderne gør sit indtog omkring 26. december med top natten mellem 3.-4. januar. Derfor kan der være fine muligheder for også at se stjerneskud i juleferien med tre overlappende meteorsværme.

Venus lokker Merkur til morgenhilsen

12. januar er det bedste tidspunkt at se den, for os, lille planet, Merkur. Find først Venus i sydlig retning kl. 07.30. Omkring samme tid vil Merkur dukke op mod sydøst lige over horisonten, som du derfor skal have frit udsyn til. Merkur kan kun ses kortvarigt, indtil Solens lys generer for meget.

Få styr på himlens støv og sten

Komet

Kometer kaldes beskidte snebolde med henvisning til deres indhold af frosne gasser, små klippestykker og støv. De kendes på deres ”hale,” der kan blive op til 150 millioner km lang, og som kan ses, når kometmaterialet reflekterer solens lys. På nuværende tidspunkt har vi kendskab til ca. 3.800 kometer.

Asteroide

Klippelignende objekter, der er for små til at være planeter, og som vi mener er rester fra solsystemets dannelse for ca. 4,6 mia år siden. Pt. er der registreret 1.308.871 asteroider med størrelser fra ca. 30 meter til 530 km i diameter. Samlede man alle asteroider i vores solsystem i én klump, ville klumpen være mindre end vores måne.

Meteor

Naturlige objekter der rammer jordens, eller en anden planets, atmosfære. De varierer i størrelse fra støvkorn til små asteroider.

Meteorit

En meteor der ”overlever” turen igennem atmosfæren og rammer jorden eller anden planet.

Meteoride

Et objekt bestående af klippemateriale eller metal. Størrelsen er mindre en 100 m.

Meteor sværm

En samling lysene spor på himlen der ser ud til at udspringe fra et bestemt sted på himlen. Antallet af stjerneskud i timen varierer fra 2 – ca 400.

Meteorstorm

De fleste astronomer er enige om, at der er tale om en meteorstorm, når antallet af stjerneskud overstiger 1.000 i timen! Næste gang man forventer en meteorstorm er når Leoniderne rammer i december 2035. Den mest kendte til dato er 12. november 1833, hvor hundrede af tusinder stjerneskud blev observeret på én nat.

Ildkugler

Særligt kraftigt lysende meteor der har en lysstyrke på mere end -4,7. Tidligere skulle lysstyrken være højere end lyset fra en planet. Nu defineres den efter den maksimale lysstyrke fra planeten Venus.

Vær med til stjerneskudsaften 14. december

Læs mere
Del nyheden

Fakta

Observationstips

Se i retning af meteorsværmens udspring. Kig derefter mere op. På den måde sørger du for, at dit synsfelt dækker så meget af himlen som muligt, hvilket forøger dine chancen for at se de enkelte stjerneskud.

· Opnå og bevar nattesynet: Det tager mellem 15 – 30 minutter før vores øjne har vænnet sig til mørket. Brug rødt lys, det bevarer nattesynet. Læg telefonen væk, når du har lokaliseret udspringspunktet, hvis du bruger en app til at finde det.

· Tålmodighed. Det kan godt tage lidt tid før man ser sit første stjerneskud. Det virker som om de først kommer, når man ikke gider vente længere.

Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal, overnatningsmuligheder og udstillingen, ”Forskerbyens Folk.” Det er også her du sætter dig i biografen og ser en kort film om Observatoriet.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.