Hvad er en meteorsværm?
Kilden til meteorsværme, og det vi ser som stjerneskud, er oftest kometer (der findes enkelte eksempler på, at det er asteroider). Kometer afgiver støv og gas fra overfladen, når de nærmer sig Solen, fordi Solens varme får kometens overflade til at tø. På den måde bliver støv- og gaspartikler frigjort. Kometen kan suse videre, men partiklerne er bundet i sin bane om Solen, og når Jorden rammer den bane, kan vi her på Jorden finde ønskesedlen frem og se de smukke stjerneskud på himlen.
Sådan ser du stjerneskud
Alle meteorsværme har et navn, der fortæller, hvor på himlen, de udspringer fra og dermed, hvor man skal kigge hen for at se dem, men det kræver, at man kender lidt til stjernebilleder. Op mod jul rammer en af årets større sværme, Geminiderne, der udspringer i stjernebilledet, Gemini, også kendt som Tvillingerne. Når man kender udspringspunktet, kræver det blot en skyfri himmel, et mørkt sted og gerne, at tidspunktet er omkring Nymåne. Jo mindre lys fra månen, des flere lyssvage objekter kan man se. Medbring et liggeunderlag eller klapstol, mere varmt tøj end du tror, og en termokande med en varm drik. Noter tidspunktet på året, for du kan altid regne med, at sværmen kommer igen året efter.
Meteorsværme kommer igen og igen
Forklaringen på det er, at Jorden bevæger sig i sin bane om solen, og materiale fra kometer bevæger sig i en anden bane omkring solen. Der hvor de to baner krydser hinanden, kan man se stjerneskud. Det smukke ved jordens bevægelse omkring solen er, at den er ensartet og velbeskrevet, så jorden vil præcist være det samme sted i sin bane om solen. Støvskyens bevægelse omkring Solen er mere kompleks, fordi støvpartiklernes størrelse gør, at de også påvirkes af den såkaldte solvind, men når man sammenholder de to baner, kan man forudsige tidspunktet for meteorsværmen og komme med et estimat på, hvor mange stjerneskud man kan se i timen det enkelte år.
Grunden til, at antallet af stjerneskud varierer er, forenklet sagt, at støvskyens partikler bevæger sig lidt som i en strømhvirvel, hvor partikler tæt på centrum bevæger sig hurtigt, og de andre langsommere, jo længere de er væk. Støvskyens tæthed vil derfor ændre sig med tiden, og den større eller mindre tæthed bestemmer antallet af stjerneskud.
Meteormateriale rammer hver dag
Forskere har estimeret at jorden rammes af 44 ton meteormateriale hver dag, så når synlige stjerneskud ikke ses oftere, end de gør, hænger det sammen med størrelsen på partiklerne, deres hastighed, vinklen de rammer med og ikke mindst, om det er dag eller nat, månelys eller ej. Indenfor nyere tid, er der fundet en anden kilde til lysglimt på himlen. Fra den første satellit (sputnik) blev sendt op i 1957 til i dag, 66 år senere, er antallet af satellitter steget til 10.593 satellitter (i skrivende stund). Når satellitterne løber tør for brændstof, vil de indlede deres dødsrute mod jorden, hvor de bliver indfanget af jordens tyngdefelt for til sidst at brænde op i jordens atmosfære.
Kig op – meteorsværme og planeter
Stå op med et løvebrøl og Venus
Midt og slut november er meteorsværmen, Leoniderne, over os. Udspringspunktet er Løven, der ligner et omvendt spørgsmålstegn på himlen. Den 18. november kan Løven ses i sydlig retning kl. 06. Mod Sydøst lyser Venus flot på samme tidspunkt.
En af årets største meteorsværme
Natten mellem den 14. og 15. december rammer Geminiderne, der har sit udspringspunkt i Tvillingerne. Det er Nymåne den 12. december, så lysforholdene er optimale. Meteorsværmen er en af de mere populære med op til 120 stjerneskud i timen (regn dog max med at se 5-10 i timen). Stjernebilledet står op i øst kl. 20.30, men først omkring midnat vil udspringspunktet være højt på himlen.
Gode ønsker for det nye år
Geminiderne er over os indtil slut december, selvom intensitet bliver mindre. Den 22. december topper den noget mindre meteorsværm, Ursiderne, og Quadrantiderne gør sit indtog omkring 26. december med top natten mellem 3.-4. januar. Derfor kan der være fine muligheder for også at se stjerneskud i juleferien med tre overlappende meteorsværme.
Venus lokker Merkur til morgenhilsen
12. januar er det bedste tidspunkt at se den, for os, lille planet, Merkur. Find først Venus i sydlig retning kl. 07.30. Omkring samme tid vil Merkur dukke op mod sydøst lige over horisonten, som du derfor skal have frit udsyn til. Merkur kan kun ses kortvarigt, indtil Solens lys generer for meget.
Få styr på himlens støv og sten
Komet
Kometer kaldes beskidte snebolde med henvisning til deres indhold af frosne gasser, små klippestykker og støv. De kendes på deres ”hale,” der kan blive op til 150 millioner km lang, og som kan ses, når kometmaterialet reflekterer solens lys. På nuværende tidspunkt har vi kendskab til ca. 3.800 kometer.
Asteroide
Klippelignende objekter, der er for små til at være planeter, og som vi mener er rester fra solsystemets dannelse for ca. 4,6 mia år siden. Pt. er der registreret 1.308.871 asteroider med størrelser fra ca. 30 meter til 530 km i diameter. Samlede man alle asteroider i vores solsystem i én klump, ville klumpen være mindre end vores måne.
Meteor
Naturlige objekter der rammer jordens, eller en anden planets, atmosfære. De varierer i størrelse fra støvkorn til små asteroider.
Meteorit
En meteor der ”overlever” turen igennem atmosfæren og rammer jorden eller anden planet.
Meteoride
Et objekt bestående af klippemateriale eller metal. Størrelsen er mindre en 100 m.
Meteor sværm
En samling lysene spor på himlen der ser ud til at udspringe fra et bestemt sted på himlen. Antallet af stjerneskud i timen varierer fra 2 – ca 400.
Meteorstorm
De fleste astronomer er enige om, at der er tale om en meteorstorm, når antallet af stjerneskud overstiger 1.000 i timen! Næste gang man forventer en meteorstorm er når Leoniderne rammer i december 2035. Den mest kendte til dato er 12. november 1833, hvor hundrede af tusinder stjerneskud blev observeret på én nat.
Ildkugler
Særligt kraftigt lysende meteor der har en lysstyrke på mere end -4,7. Tidligere skulle lysstyrken være højere end lyset fra en planet. Nu defineres den efter den maksimale lysstyrke fra planeten Venus.
