Oplev dagens lys og nattens stjerner fra Observatoriets stjernekiggershelters. Book et eller flere af de fire shelters her på siden.
Varsel om prisstigning: Book en overnatning til 2022-priser til og med 12. februar. Derefter efter stiger prisen med 45kr., så en overnatning koster 495kr.




Information
- De fire shelters kan bookes for en enkelt nat ad gangen.
- Det bookede shelter er dit/jeres. Det bliver ikke fyldt op af andre.
- Ankomst fra kl. 12.00.
- Der er én trækvogn til baggage per shelter. I skal gå ca. 700 meter med jeres baggage fra P-pladsen. Shelters skal forlades senest kl. 10.30 dagen efter overnatning.
- Der er plads til seks personer (maks. otte) i ét shelter.
- Alle shelters har vindue til himlen.
Nogle vejrforhold påvirker muligheden for himmelkig. Fx kan der opstår kondens, ligesom sne og is kan dække for udsigten. I sommerhalvåret vaskes vinduet månedligt. I periode for løvfald, efterses vinduerne ugentligt for blade o.lign. - De er isolerede men er åbne ud til naturen. Vind kan derfor være et vilkår.
- Hunde må ikke være i de fire shelters men gerne i snor udenfor.
- Det er ikke muligt at ændre eller aflyse din booking, men du er velkommen til at overdrage den til andre. Du har mulighed for at slå det op i vores Facebookgruppe til formålet
Pris
450 kr. per shelter. Der følger en pose brænde med pr. shelter. Husk selv optænding. I kan medbringe ekstra brænde selv eller købe det på pladsen mod betaling (100kr for en pose) via MobilePay.
Obs. Det er muligt at booke et shelter til 2022-priser til og med 12. februar. Derefter stiger prisen til 495kr.
Madlavning
- Må kun foregå på bålpladsen, som deles af alle i de fire shelters. Vis hensyn til hinanden. Bålpladsen har en grillrist.
- Lettere anretning kan ske i det overdækkede madpakkehus eller på de tilhørende borde-bænke sæt.
Bål & Brænde
- Det er KUN tilladt at tænde bål på bålpladsen, og I har selv ansvar for forsvarlig brug af åben ild.
- Alle flammer og gløder skal være slukket, når I forlader pladsen.
- Alt landskab, træer og buske er fredet, så I må ikke finde optændingsmateriale i naturen.
- I kan medbringe brænde selv eller købe ekstra brænde af os (I får en pose med ved ankomst) ved betaling via MobilePay. En pose brænde koster 100kr.
Toiletter & Vand
- Der er adgang til et rum-multtoilet på pladsen. Medbring selv toiletpapir og håndsprit, og pas på vores natur. Efterlad ikke toiletpapir o. lign.
- Der er adgang til handicaptoilet ca. 500 meter fra vores shelters i den sorte træbygning ved Hovedbygningen.
- Vand kan afhentes ved huset, Jorden (nr. 9). Vandhanen sidder på højre side af huset.
Fredet mørke
Pas på vores fredede nattemørke og dit eget nattesyn. Begræns brugen af hvidt lys og/eller brug gerne rødt lys, som beskytter mørke og dine øjne bedre. I skal selvfølgelig kunne se, men husk at mærke mørket – det kan være en magisk oplevelse.