fbpx
Kategori: Lejrskole

Lejrskole

Forside » Skoler » Lejrskole

Rundt om Solen, på jagt efter stenenes hemmeligheder eller raketbyggeri og -affyring? Oplev Danmarks største observatorium. Lejrskole kan bookes i hverdage mandag-fredag. Der følger et valgfrit undervisningsforløb med i jeres booking, som foregår i hverdage tidsrummet 8-16. Se de forskellige muligheder her

HVOR SOVER I

Hovedbygningen var astronomernes samlingssted, og det er her, I skal tilbringe natten i køjesenge på sovesale og på enkelt- eller dobbeltsengsværelser.

I Hovedbygningen finder I:

  • Sengepladser til 45 overnattende gæster fordelt på 7 værelser og to sovesale.
  • Et auditorium med plads til 60 personer. Projektor, lydanlæg, tavler, borde og stole.
  • En stor spisesal med langborde og stole med plads til 32 personer.
  • Et nyt produktionskøkken.

UD I MØRKET

Tilkøb en aftenformidling og oplev Danmarks eneste fredede nattemørke. Lær om stjernerne og rejs med tilbage til dengang Observatoriet byggede teleskoper til hele verden og opdagede asteroider på himlen. Efter de sjove, spændende og hemmelighedsfulde historier, vender vi blikket mod stjernehimlen – udendørs, hvis vejret tillader det og ellers i vores oppustelige planetarium.

Vi knytter ikke specifikke læringsmål til aftenformidlingen.

Husk på dagen

Husk sengelinned eller lej det hos os. En pakke med sengelinned + 2 håndklæder koster 125 kr.

Bygningen kan tidligst lejes fra kl. 8.00 på førstedagen og skal forlades igen senest kl. 10.00 den sidste dag.

Priser

500 kr. pr. person for første døgn inkl. et undervisningsforløb (i tidsrummet 8-16).
Minimumsprisen for leje af hovedbygningen er dog 5.000 kr. for første døgn. Efterfølgende overnatning koster 400 kr. per person (inkluderer ikke evt. undervisningsforløb).

Prisen for lærere og forældre som overnatter og/eller deltager i forløb i forbindelse med overnatning, er den samme som for elever.

Slutrengøring er inkluderet i prisen. Dog skal der være ryddet op, stole og borde stillet på plads og skraldespande tømt inden bygningen forlades.

Tillæg for lejrskoleophold med udtjekning om lørdagen er 1.000 kr. (engangsbeløb)

OBS! Alle opgjorte priser er netto-priser. Der kan ikke fratrækkes moms af ydelserne.

Mød
nørderne
bag


Se dem her

Mød
nørderne
bag


Se dem her
Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal og overnatningsmuligheder.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book et undervisningsforløb

Udfyld formularen med jeres ønsker til et skoleforløb. Så vender vi tilbage, når vi har behandlet forespørgslen. Bookingen er ikke gennemført, før I hører fra os. Skriv i feltet Kommentar/særlige forhold, hvis du har særlige ønsker til fx tidspunkt eller antal elever, så undersøger vi mulighederne og vender tilbage.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.