Observatoriet
- Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse
- Åbner i vinterferien kl. 11-17. Derefter åbent alle weekender og i skolernes ferier.
-
Barn (4-17år) 75kr.
Voksen (18 år+) 125kr.
Ruteplan
og
rejseplan
Find vej Her finder du ofte stillede spørgsmål og forhåbentlig svar på det, du søger.
Ellers er du velkommen til at kontakte os.
Åbningstider, priser og parkering
Hvornår har I åbent?
Vi har åbent alle weekender kl. 11-16 og kl. 11-17 i skolernes ferier.
Dog har vi lukket fra slut december og indtil vinterferien i uge 7.
Se vores aktuelle åbningstider
Hvad koster entré?
Voksne (18år+) koster 125kr. Børn (4-17år) koster 75kr. Småbørn 0-3 år er gratis. Parkering er gratis. Særarrangementer har individuelle priser som kan ses på det enkelte arrangement. Der er ikke pensionist- eller studierabat.
Er parkering gratis?
Parkeringspladsen er til fri afbenyttelse. Har du brug for at køre længere op på området, fx pga. handicap, bedes du kontakte personalet før ankomst på observatoriet@holb.dk – eller spørge personalet på dagen.
Må vi gå en tur i området, når I har lukket?
Ja! I må gerne gå en tur på vores 40 hektar store naturområde. Der kan dog være dage med særarrangementer, hvor vi lukker områder af. Se vores arrangementer i kalenderoversigten.
Må vi køre i bil op til kuplerne?
Nej. Hvis du er gangbesværet, eller vi skal hjælpe med særlige hensyn, så kontakt os på forhånd.
Årskort
Med et årskort får du gratis entré hele året rundt til dig selv og halv pris til en ledsager. Du får også rabat til særarrangementer, invitationer til VIP-events og meget mere.
Handicapadgang
Kan man komme rundt med kørestol?
Vejen op til kuplerne er asfalteret og kan derfor færdes på i kørestol. Der er handicapvenlige indgange ved Velkomst og Tidslommen. I Geohuset er der adgang til en mindre del af udstillingen i baghaven. Planetstien er grussti og desværre ikke kørestolsegnet.
Det er muligt at se igennem teleskoper siddende i kørestole til særarrangementer. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Er der ledsagerrabat?
Ja. Ledsagere som kan fremvise ledsagerkort, får fri entré. Kontakt os helst, før du booker online, så vi kan styre kapaciteten.
Kan hørehæmmede få hjælp til tolkning i mørket?
Ja. Vi har selvlysende handsker, som kan bruges til tolkning i forbindelse med fortællinger i mørket. Det er vigtigt, at I kontakter os 2-3 dage før et arrangement.
Er der hjælp til mig med kognitive udfordringer?
Ja! Vi har lavet en guide til Observatoriet i ord og billeder, så du kan forberede dig, før dit besøg. Guiden er lavet i samarbejde med AutismGoTo og Autismeforeningen, men kan også være en god hjælp til andre, der gerne vil have et mere klart billede af, hvad man kan opleve hos os.
Mad og drikke
Kan man købe mad og drikke?
Vi har et lille kioskudsalg i velkomstbygningen. Her kan du købe mad til den lille sult og den søde tand. Vi sælger kolde og varme drikke som kaffe, te, kakao, sodavand, øl og vin. Du må gerne medbringe egen mad og drikke.
Må vi tage madpakker med?
Ja. Endelig. Vi har flere overdækkede madpakkeområder. Husk at fodre vores skraldespande. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i udstillingerne.
Teleskoper & stjernekig
Kan man se stjerner hos jer?
Vi har stjernekig som en del af udvalgte events eller som private aftenarrangementer.
Det er også muligt at booke et stjernekursus og/eller en rundvisning med mulighed for stjernekig.
Obs. Vi mestrer endnu ikke konstant skyfrit, så i tilfælde af dårligt vejr, blæser vi stjernehimlen op for jer digitalt.
Læs mere om private stjerneaftener
Kan man se i teleskopet?
I vores åbningstid i weekenden kan I se Danmarks største teleskop, men I kan ikke se igennem det. Hvis I gerne vil observere i teleskoper, kan I booke en af vores aftenrundvisninger, som også kan indeholde stjernekig eller deltage i et af vores events eller stjernekurser året igennem. Gå til kalender.
Hvorfor er der ikke teleskoper fremme altid?
Vi kan kun åbne kuppeltagene i tørvejr, og teleskoper kan generelt ikke tåle regnvejr. Kommer du derfor til et særarrangement med mulighed for stjernekig, og det er dårligt vejr, har vi forberedt en anden stjernegod oplevelse til dig.
UFO’er, ildkugler mm.
Er det en UFO, jeg har set?
Det kan være iridiumglimt (satellit), stjerneskud/ildkugle satellit, planet eller et fly.
Tjek Heavens Above for satellitter, planeter og lignende.
https://www.heavens-above.com/ (den fås også som app)
Tjek efter flyruter her:
https://fly-radar.dk/
Indberet et stort stjerneskud her:
https://fireballs.imo.net/members/imo/report_intro?locale=da_DK
Hvis ikke noget af overstående kan du indberette din observation her:
http://www.sufoi.dk/obs/observationer.php
Hvad var det lysglimt, jeg så på himlen?
Lysglimt på himlen er oftest meteorer, der rammer vores atmosfære og brænder op på vejen igennem den. Hvis du har set et usædvanligt lysglimt på himlen, kan du indberette det her: www.ildkugle.dk
Hvornår kan jeg se Den Internationale rumstation?
Det er sjovt at tænke på, at det er nogens arbejdsplads, der kommer flyvende, når man kigger op og ser Den internationale rumstation. Du kan indtaste din lokation på siden her og få svar på, hvornår du kan se den https://spotthestation.nasa.gov/
Hvornår kan jeg se satellitter på himlen?
Her kan du indtaste din lokation og se alle de satellitter, som passerer over dig. Bor du fx på Amalienborg, kommer der et fint billede frem af din bolig, så du kan se, hvilken retning, du skal kigge i.
https://james.darpinian.com/satellites/