Da Brorfelde Observatorium blev bygget, var det et af de mest moderne i verden.

Foruden de mange observationer, der blev foretaget i bakkerne, var der også et meget aktivt værksted, der under ledelse af Poul Bechmann byggede og leverede teleskoper til observatorier i mange lande over hele verden.

På observatoriet blev der blandt andet observeret og registreret stjerner. Et af de store interesseområder var astrometrien. Dvs. målinger af stjernernes positioner på nattehimlen. En stjernes position kunne bestemmes ved at måle det tidspunkt, hvor stjernen krydsede meridianen, altså en akse i retningen syd-nord. Dette blev foretaget med en meridiankreds i en særligt indrettet bygning – meridiankredskuplen.

Førende astronomer i Brorfelde

Mens man observerede og registrerede i Brorfelde skete det samme andre steder i verden. Og blandt de førende astronomer på verdensplan sad de fire-fem af dem i Brorfelde.

Småplaneter var et andet mål for observationer i Brorfelde. I 1980’erne blev man interesseret i, om der var nogen småplaneter, dvs. asteroider og kometer, der havde retning mod jorden.

Derfor blev der i årene 1982-1987 observeret rigtig mange småplaneter. Her samarbejdede flere observatorier i verden – og et af dem var her i Brorfelde.

Her blev observeret en række nye småplaneter. Og nogle af dem fik de ansatte i Brorfelde æren af at navngive. Derfor er der i dag små himmellegemer i solsystemet, der hedder Brorfelde og Holbaek.

I 2006 besluttede verdens førende astronomer at nedlægge begrebet ‘småplaneter’, så de i dag hedder “små himmellegemer i solsystemet”.