fbpx

Historien bag

Forside » Om Observatoriet » Historien bag
På toppen af de sjællandske alper og med udsigt over Lammefjorden troner Danmarks største observatorium, Observatoriet i Brorfelde.

Når man brænder for himmelrummet

Observatoriet var i perioden 1953-1996 en levende arbejdsplads for astronomer, studerende, håndværkere og andet personale. De brændte alle så meget for et fag, at de stod her nat efter nat drevet af nysgerrighed og higen efter viden om himmelrummet. 

I takt med at teknologien blev digitaliseret, blev det verdenskendte kikkertbyggeri i Brorfelde mindre nødvendigt, og stedet lukkede i 1996.

Naturvidenskabeligt opdagelsescenter

I 2016 – 20 år senere – er dørene nu igen åbne, og et nyt opdagelsescenter med fokus på astronomi, geologi, teknik og biologi bliver hver dag udforsket af skoleelever, virksomheder, foreninger, familier og mange andre.

Vi tilbyder skoleforløb i hverdagene og har åbent for alle nysgerrige sjæle hver weekend, hvor I kan høre om Observatoriets fantastiske fortid og spændende udvikling.

Desuden afholder vi naturfaglige events – hold øje med vores kalender her på hjemmesiden eller på facebook.

Danmarks eneste fredede nattemørke

Alle bygninger er fredede og selv mørket kan, som det eneste sted i Danmark, bestemme over lyskilderne. Tidligere leder af Observatoriet, Julie K.L. Bouchet, siger om mørket:

Sanserne bliver skærpet i mørket, og det vil vi rigtig gerne gå på opdagelse i. Vi er et sted, hvor man hylder mørket og alt det, man kan bruge mørket til – fx at se på stjerner og flagermus.

Fredningen

I dag er bygningerne og landskabet på Observatoriets område fredet, ligesom det enestående mørke er fredet, så udsigten til den klare stjernehimmel forbliver uforstyrret

Læs mere

Astronomien

Observatoriet var bemandet i fyrre år og har været med til at sætte varige spor i astronomien

Læs mere

Geologien

Området omkring Observatoriet er et enestående istidslandskab, som er udpeget som nationalt geologisk interesseområde

Læs mere
Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal og overnatningsmuligheder.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.