Planeterne ligner to klare stjerner på himlen, men vil ikke ’funkle’ som stjerner ellers gør. Jupiter er kraftigst lysende, og kæmperne rejser fra sydøst mod sydvest i løbet af natten og efteråret.
Spot gaskæmpernes måner
Har du et stjerneteleskop, kan du observere Jupiters fire største måner, Callisto, Europa, Ganymedes og Io. Saturn kan ses gennem et teleskop som den gullige planet med sine smukke ringe, og også her kan du se nogle af de større kraftigt lysende måner.
Billeder: NASA.
Teleskop-torsdage på Observatoriet
Vil du se nærmere på stjernehimlen? Teleskop-torsdag er et mini-kursus for dig, der vil i gang med at observere. Vi giver både fif til observation og til at komme i gang med det rigtige udstyr. Vi afholder det samme kursus den sidste torsdag i månederne marts-maj samt september-december.