En supermåne er et fænomen, der indtræffer få gange i løbet af året. I 2022 har vi allerede haft én i juni, men kan opleve det igen, når det er fuldmåne den 13. juli.
Månens afstand til Jorden er i gennemsnit 384.400 km, men varierer, fordi Månens bane om Jorden ikke er helt rund men ellipseformet. Den 13. juli, når afstanden kl. 11.09 dansk tid er mindst, er der 357.263 km mellem Jorden og Månens centrum.
Astronomisk set er supermåne det, man kan kalde “en storm i et glas vand.” Det er altså ikke noget, man giver særlig stor opmærksomhed, men for os, der nyder en smuk måne, kan det være ganske specielt. Fotografer verden over giver gerne eksempler på, hvordan man kan lege med den optiske illusion på deres billeder.
Se fx her:

