Et af de mere kendte stjernebilleder er Cassiopeia, der ses som et tydeligt ’W’ i østlig retning ved 22-tiden i september måned. Jo længere vi kommer ind i efteråret, jo højere vil stjernebilledet stå på himlen, ligesom det vil kunne ses tidligere på aftenen. Brug stjernebilledet til at finde Perseus og Andromeda under sig.
Et familiedrama på himlen
Myterne fortæller, at Andromedas mor, Cassiopeia, var en smuk kvinde. Desværre var hun også stolt og pralede af sin skønhed. Især fremhævede hun sig selv som smukkere end Poseidons havfruedøtre. Det gjorde Poseidon vred og Andromedas far, Cepheus, måtte derfor ofre sin datter til havuhyret, Cetus, og lænkede hende derfor til kysten. Til Andromedas held, var Perseus i nærheden, og hun blev reddet fra den grusomme skæbne og giftede sig med sin redningsmand.
En interessant stjerne i hånden på Perseus
Ser man nærmere på stjernebilledet, Perseus, kan man se stjernen, Algol. Navnet stammer fra arabisk, ‘ra’s al-ghul’ og betyder Dæmonens hoved.
Da Perseus, ifølge myten, redder Andromeda, er han på vej hjem efter at have dræbt Medusa med sit sværd, og han holder derfor Medusas hoved i den ene hånd.
Mere videnskabeligt, er stjernen Algol interessant, da den er en såkaldt dobbeltstjerne med en formørkelsesvariant. Det betyder, at den har en ledsagende stjerne, der med jævne mellemrum formørker stjernen. Når den svageste stjerne glider ind foran den klareste, falder lysstyrken. Det tager ca. 10 timer og perioden mellem formørkelserne er to døgn, 20 timer og 48 minutter. Den italienske astronom, Montanari, spottede første gang fænomenet i 1667. Algol er dermed den først fundne af sin type.
To åbne stjernehobe
Mellem Perseus og Cassiopeia ligger to åbne stjernehobe, hvis officielle betegnelser er NGC 869 og NGC 884. De kaldes også h og χ Persei, men oftest omtales de tilsammen som Dobbelthoben i Perseus, og at de lige netop kan skimtes med det blotte øje en meget mørk nat bekræftes af, at de har været kendt siden oldtiden. Ifølge mytologien repræsenterer håndtaget på det sværd, som Perseus brugte til at hugge hovedet af Medusa. NGC 869 og NGC 884 befinder sig i en afstand af omkring 7500 lysår. De ligger i et stjernerigt område af Mælkevejen og gør sig bedst gennem en prismekikkert eller et teleskop med lav forstørrelse.
