Når Jorden suser rundt i sin bane omkring Solen, rammer vi hvert år resterne fra nogle af Universets kometer. Mødet med vores atmosfære får resterne til at brænde, og det frigiver energi i form af det lys, vi ser på himlen som smukke stjerneskud. Der er bare dét, at meteorsværmen, Geminiderne, ikke stammer fra en komet.
Geminiderne stammer derimod fra en asteroide med navnet 3200 Phaethon. Det mystiske er, at asteroider normalt ikke har haler – som vi kender fra kometer – men det har denne. På trods af dette, så udsender halen for lidt støv til at forklare stjerneskuddene fra Geminiderne.
Jupiter blander sig i julemagien
Én forklaring er, at asteroiden i sin bane, kommer så tæt på Solen, at den tørrer ud, sprækker og afgiver støvpartikler. De partikler bliver senere trukket ind i Jordens bane af Jupiters enorme tyngdekraft, og år for år, kommer der flere partikler til. Teorien forsøger dermed også på at forklare, hvorfor netop denne meteorsværm bliver kraftigere hvert eneste år.
En anden teori går på, at Phaethon, med sine 5 km i diameter, kan være et stykke, der er brækket af asteorioden, Pallas, og at det støv, som giver os stjerneskud i midten af december, er fra dengang Phaeton brækkede af. En tredje teori fra i år foreslår, at natrium fra asteroiden, kan spille en rolle i frigivelsen af støvet, i takt med at 3200 Phaethon kommer tættere på Solen.
Ønsk fra Observatoriet
Den 10. og 11. december inviterer Observatoriet til at komme forbi og blive klogere på stjerneskud og forhåbentlig opleve dem fra toppen af observatorie-bakken blandt de fire kupler i Danmarks eneste fredede nattemørke.
Fif til baghaven
Sender man hellere ønsker afsted hjemmefra, anbefaler Observatoriet, at man finder et mørkt sted, tager varmt tøj på og har god tid. Der går ca. 10-20 minutter, før ens øjne har vænnet sig til mørket.
Geminiderne er opkaldt efter stjernebilledet, Tvillingerne (Gemini), fordi meteorerne ser ud til at komme fra stjernebilledets to mest lysstærke stjerner, Castor og Pollux. Meteorsværmen topper natten mellem den 13. og 14. december, men der vil være god mulighed for at se stjerneskud i dagene før og efter. I kan fx finde udspringspunktet kl. 22.00 omkring 40 grader over den østlige horisont den 13. december.
