Nisserne er løs på Observatoriet! Tag på nissejagt og udforsk området. Kan du finde dem alle?
Lav astrojulepynt og julekugler inspireret af vores Solsystem og tag det med hjem til juletræet. Materialer til juleklip koster: 15 kr.
Gå Planetstien (1,4 km) og lær om vores Solsystem.
Alle vores indendørs aktiviteter og udstillinger er åbne. Prøv den interaktive sandkasse, zoom ind på Universet og rør ved en sten fra rummet.
Se filmen om Observatoriet, hvor Science-Mille fortæller om, hvordan vi kommer helt tæt på naturvidenskabens forunderlige verden.
Vi viser selvfølgelig også Danmarks største teleskop frem, som venter på jer på toppen af Observatoriebakken. Fremvisninger: kl. 12, kl. 14 og kl. 16.
Spis madpakke med mammut i vores istidsområde eller nyd en kop varm kakao og lidt sødt i Kikkerttårnet.
Vi glæder os til at julehygge med jer!
*Åbningstider i december
Vi holder åbent i weekenderne og i perioden d. 22.-31. december kl. 11-17. Lukket d. 25. december.
Den 24. og 31. december har vi åbent fra kl. 11-14.