Gå på opdagelse i Observatoriets bakker og find blomster på området. Så skal der hamres! Kl. 12 og 14 hjælper vi jer med at få blomsternes skønhed og farver ned på papir ved hjælp af hammertryk. En sjov og anderledes måde at forevige sine blomster på.
Aktiviteter
Alle vores udstillinger er åbne i tidsrummet 11-17, men på udvalgte tidspunkter kan du prøve kræfter med hammertryk af blomster og se Danmarks største teleskop.
Kl. 12.00 & 14.00: Lav dit eget hammertryk af blomster. Vores formidler viser hvordan.
Kl. 11.30, 13.30 & 15.30: Se Danmarks største teleskop (varighed ca. 15 min.)
Oplev
Start dit besøg med at se filmen med Motor-Mille, som fortæller om observation. Prøv den interaktive sandkasse, zoom ind på universet og rør ved en sten fra rummet.
Spis madpakke med Mammut Lehmann i Istidsområdet, tag familien under armen og gå Planetstien (1,4 km) og nyd udsigten fra toppen af Observatoriebakken.
Kom og oplev vores naturvilde sciencepark i Brorfelde. Vi glæder os til at se jer i bakkerne.



