Mens efteråret kommer susende, kan I glæde jer til at hoppe i soveposen i de helt nye isolerede stjernekiggershelters og nyde naturens lyde, mens I betragter himlen over jer.
Mandag den 20. september kl. 12.00 åbner vores online booking, og et eller flere shelters kan bookes for en nat ad gangen. Ét shelter koster 450kr. per nat og kan huse maks. 8 personer.
Når mørket falder på, kan I ligge med hovedet mod shelterets centrum og se, hvis vejret vil det, den smukke stjernehimmel over jer igennem et rundt glastag.
De fire stjernekiggershelters er designet af Atelier Kristoffer Tejlgaard og bliver til med støtte fra Nordea-fonden via projektet, Istidsruten.