På vippen af vinter
Viben er en klassisk forårsbebuder, men den skal du ofte på marker for at finde. Mange haver får derimod besøg af den Hvide Vipstjert, der om foråret skifter middelhavet ud med villahaver nordpå. Kend den på den lange og næsten konstant vippende hale og på dens hvide krop med sorte tegninger på ryg og hoved.
Myreguf i martsvioler
De fleste kender historien om blomsten og bien, men en anden af forårets fine fortællinger er den om blomsten og myren. Efter påskeliljerne takker af, springer Martsviolen ud, og den lille lilla urt har indgået et fint samarbejde med myrerne. På violens frø sidder en lille madpakke bestående af fedt og protein (et myrelegeme). Myren henter frøet med madpakken og bærer det hjem i tuen til de sultne larver. Frøet bliver fint affaldssorteret uden for tuen og violen kan påbegynde et nyt liv. Noget for noget.
Fra 25 hjerteslag i minuttet …til 1000
Danmarks eneste flyvende pattedyr, flagermusen, går i dvale fra omkring midten af september og frem til først i maj. I sin dvale slår dens hjerte ca. 25 gange i minuttet. Når du ser den på jagt efter insekter i sommernatten, er det med op til 1000 slag i minuttet.
Markmusens rede bliver dronningeslot
Fra havestolen har du måske set humlebiens dronning summe afsted ved forårsblomsterne, men hun er ikke interesseret i deres pomp og pragt – endnu. Hun er på boligjagt for at sikre et lunt sted til sine æg, og til det, har hun mere brug for et håndværkertilbud, som en forladt muserede. Den er allerede isoleret med græs, hår og mos, og så må den gerne ligge tæt på nektar, så hun ikke skal efterlade æggene for længe ad gangen. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.
Tudseæg til hugormehannen
Hugormen-hannen står først op, når foråret kommer. Hunnen derimod venter en måneds tid endnu. Hannens sæd skal nemlig modnes, så den er klar, når hunnen vågner. Du kan være heldig at spotte hannerne på en solbeskinnet plads, for eksempel i hedeområder. Frøer og tudser lægger æg allerede fra marts måned. Så er der morgenmad.
Svaner på rede
Svanen var tæt på uddød i Danmark i starten af 1900-tallet. Det er ikke det bedste at være dårlig til skjul og en stor fugl, når jagten går ind. Bestanden nåede ned på bare fire-fem par. I dag er de fredede. Svanerne bygger rede og lægger æg i det tidlige forår.
Tak for hygge, geddefar, og farvel
Fra 15. marts til 30. april er gedden fredet, da de yngler i det lave vand. Hunnen takker ofte hannen for hans kærlighed ved at spise ham efter parringen.
Sommer på vingerne
Sommerfugle rimer bedre på sommer end forår, men nogle af de smukke flaksende sommerfugle kan ses allerede nu. Det gælder for eksempel Nældens takvinge, dagpåfugleøje og citronsommerfuglen. Sidstnævnte er som regel den første til at dukke op i marts-april måned.
Tør marts kan betyde Mariehøneår
Hvis marts viser sig at være usædvanlig tør i år, så kan det betyde, at vi får et såkaldt ”Mariehøneår” med store koncentrationer af de små røde og sortprikkede biller på strande, havnebassiner og generelt ved vandet sidst på sommeren. Tørken betyder nemlig flere bladlus, som Mariehønerne elsker og jo flere bladlus, jo flere mariehøns. Mariehønerne kan ikke lide at flyve over åbent vand, så når de når en vandkant uden udsigt til land, stopper de op, hvilket resulterer i de store koncentrationer. I deres jagt på drikkevand, forveksles badegæster nemt med planter, så hvis du bliver bidt af Mariehøns ved vandet, er det bare en tørstig bille, der prøver lykken.
