LYT!

Hør et hak

Når du går igennem skovene, kan du med lidt held høre spætternes hakken i træerne.
De fleste ved, at det er lyden af spættens jagt på føde, når spætterne hakker igennem bark og træ for at få kryb og kravl frem. Han-spætterne bruger deres hakken som kald til at imponere hunnerne, så den næste generation af spætter kan få liv. Hvis du lytter godt efter rytme og hastighed, kan du skelne imellem arterne af spætter. Stor flagspætte har en hurtig og kort hakken, mens Grøn- og Sortspætten hakker i længere tid og med en langsommere hakken.

Gøgen spår kys

Gøgen lander i Danmark i slutningen af april og i starten af maj, og den karakteristiske kukken, der er hangøgens forsøg på at lokke hunner til, høres i løvskovene. De gamle fortællinger siger, at antallet af Gøgens kuk varsler antallet af kys, der venter dig i det kommende år! I gamle dage skulle det have været sjove drillerier at lave falske kuk i skoven, så unge håbefulde mennesker ville tro, at de blev overkysset i året, der kom!

Aftenens store finale

Nattergalen er tilbage fra starten af maj og på en dag uden vind og regn kan du høre hannens smukke sang i skumringen nær skov, krat og lignende. Nattergalen venter med at trille og fløjte, indtil de øvrige fuglestemmer er forstummet. Den kommer relativt sent til vores breddegrader, og det giver den kort tid til at finde en mage. Derfor giver det bedst mening at have ’scenen’ for sig selv.  

SE!

Travlhed i luften og på landingsbanerne

I starten af april og ind i maj er det myldretid i luftrummet over os. De mange trækfugle vender tilbage, og det er et smukt syn at se op eller ud på de åbne enge, der vil bugne af lyd og fjer igen. Nogle trækfugle lever på havet, andre på land, og når de flyver på træk, vil de derfor begge følge kyster så lang tid som muligt. Trækfuglene ses derfor bedst fra næs og spidser af landet.
Tag ud og se fugle på træk.

Knobsvanens rededans

I starten af april er Danmarks nationalfugl, knopsvanen, i fuld gang med at bygge rede i skove af siv langs både ferske og salte kyster. Hannen og hunnen er begge i sving med at skaffe siv, tagrør, tang og lignende. Rederne er store, og som et forsøg på at tænke smart, bruger de en særlig teknik til deres byggeri. Den ene svane står i midten af det område, der skal blive til reden, hvorefter den med næbbet klipper tagrør over, laver et kast med nakken, så tagrøret ryger hen over hovedet på svanen og lander i reden. Svanerne stamper det hele sammen til reden er færdig.

DUFT!

Violer er søde, men skindet bedrager

Violer i bunden af løvskov er et syn for guder, og duften er vidunderlig. Men sørg for at nyde duften godt første gang, for anden gang du dufter, er det ikke sikkert, at du kan dufte noget som helst. Violer udsender nemlig stoffer/ketoner, der for en kort bemærkning lammer din næse. Man benytter tilsvarende stoffer/ketoner til luftrens-produkter. Stoffet fjerner altså ikke duftene – det sørger bare for, at du ikke kan dufte noget for en stund.

Duften af løg

I hele april og maj er der gode chancer for at plukke frisk ramsløg fra de næringsrige skove. Den flotte plante med kraftige spidse grønne blade og hvide stjerneformede blomster udsender en stærk duft af hvidløg, når den står tæt i skovbunden. Du skal dog være opmærksom, da den kan forveksles med den giftige linjekonval og høsttidløs. Tjek derfor din høst en ekstra gang for duften af løg.

SMAG!

Pilebark

Frisk bark fra nye pileskud kan tygges og efter sigende være smertelindrende, hvis du er kommet afsted på tur og hovedpinen indtræffer. Barken indeholder nemlig salicylsyre, der dulmer smerte. Forvent ikke at hovedpinen forsvinder som dug for Solen, men det kan være lindrende, hvis der er langt til næste apotek. Pilebarken kan også bruge i snapse, hvor det skal trække i op til en uge. Det giver en syrlig og bitter snaps, der har en flot rød farve.

Ifølge gammel folketro, var ilden gemt i piletræ, og derfor behøvede man ikke at stjæle den fra guderne. Man skulle blot gnide to pilegrene mod hinanden for at fremkalde ilden. I dag ved vi, at de fleste grene kan bruges til formålet, hvis de er tørre, og man er meget tålmodig.

Blad-bazar

Når foråret er over os, vrimler det frem med bladskud af en hver art. Nogle gode og nemt tilgængelige er de helt friske mælkebøtteblade, bøgeblade og brændenælder, som kan bruges som fyld i gryderetter, brød- og bolleopskrifter, te osv. Sørg for at koge eller tilbered brændenældeblade FØR du smager på dem, så de ikke brænder. Et lille tip til brændenældeplukning, og du ikke har handsker ved hånden; Før fingrene op omkring stænglen lige under topskuddene nedefra og knæk af. Det minimerer risikoen for at blive brændt, men handsker kan altid anbefales.

FØL!

Træernes bark

Træernes bark er en vigtig del, når man skal finde ud af, hvilket træ, man står overfor. Blade, frugtlegemer og bladknopper er også gode indikatorer, men barken kan være en stor hjælp. Vi husker forskelligt, og for nogle kan følelsen være lettere at huske end formen på et blad.

I kan også udfordre hinanden i ”Gæt hvem der fik et kram.”  En person får bind for øjnene og skal nu i blinde ledes hen til et træ. Gør gerne ruten svær at gennemskue. Personen får nu lov til at mærke træet i blinde. Før personen tilbage til udgangspunktet og lad ham/hende gætte, hvilket træ de har krammet.

Føleleg

Det kan være sjovt for børnene at have noget at gå på jagt efter, når I er ude. Lav en følekonkurrence, hvor I skal finde forskellige ting, som føles forskelligt. Går I på stranden, så find tang, muslinger, runde sten, sand og en vandmand. Går I i skoven, så find mos, bark, kogler, fjer og blade. Tal om, hvordan det føles, når I gør et fund.