Kvasarer er meget lysklare objekter, drevet af materiale der falder ned på tunge sorte huller i centret af galakser. Som de mest lysklare vedvarende kilder i Universet kan de observeres til de fjerneste kroge af Universet. Da de sorte huller vejer mellem 1 milliard til 10 milliarder sole, forventes de at sidde i centrum af meget tunge galakser. Kvasarer kan derfor være ‘fyrtårne’ for at finde de første tunge galakser i Universet. Med James Webb rumteleskopet har astronomerne nu mulighed for undersøge, hvordan de første sorte huller og galakser dannes og udvikler sig.
I foredraget vil professor og astrofysiker Marianne Vestergaard komme ind på hvilken indflydelse, disse energirige kilder kan have på deres unge omgivelser og for livets opståen. Hun vil inddrage aktiv forskning, der forsøger at forstå fysikken i disse processer bedre. Det er onsdag d. 13. september kl. 19-22.
Program
Kl. 19.00: Velkomst og præsentation
Kl. 19.15: Foredrag – del 1
Kl. 20.00: Pause
Kl. 20.15: Foredrag – del 2
Kl. 21.00: Besøg i Discovery Dome og se Danmarks største teleskop. Hvis vejret tillader det, vil der være observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds.
Kl. 22.00: Tak for i aften
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomst-bygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst. Du er velkommen til at medbringe madpakke til arrangementet.
Billetter koster 150 kr. pr. person.
Medlemmer af Brorfelde Astronomiske Vennekreds får rabat på udvalgte foredrag som en del af deres medlemskab. Læs mere her.
Arrangementerne bliver til i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Observatoriet.