fbpx
29. januar 2018

Sten i støvet er et vindue til rummet

Forside » Sten i støvet er et vindue til rummet

Store svar kan komme fra de mindste ting. Således kan sten på vejen fortælle os om det uendelige univers. Brorfelde Observatorium intensiverer indsatsen indenfor geologi med ansættelsen af en geologisk naturvejleder.

Stærkere faglighed

Observatoriet kan, med støtte fra Friluftsrådet, se frem til endnu flere naturvidenskabelige kræfter, når Marie Holst Riis starter som geologisk naturvejleder i dag den 29. januar. Leder ved Brorfelde Observatorium, Julie K. L. Bouchet, glæder sig over at kunne styrke den faglige indsats i både skole- og andre oplevelsestilbud.

”Med støtten til Maries ansættelse kan vi nu, med stor glæde og til gavn for vores gæster, blive endnu klogere på himlen ved at kigge ned på jorden. Vi kan grave endnu dybere i det unikke istidslandskab her ved Observatoriet og udfolde det potentiale, jorden har. Det er vi meget taknemmelige for,” siger hun.

Et geologisk samarbejde

Den 3-årige ansættelse indebærer blandt andet, at Marie Holst Riis gennemfører friluftsvejlederuddannelsen. Derudover skal den geologiske naturvejleder stå i spidsen for en række naturvidenskabelige samarbejder med blandt andre Naturpark Åmosen og Geopark Odsherred.

“Der er et stort potentiale i at formidle områdets geologi og de spændende historier om, hvordan landskabet er blevet formet i istiden. Vi håber, at en geologisk naturvejleder kan være med til at skabe bred interesse for historien om den danske natur og være omdrejningspunkt for mange gode naturoplevelser omkring Brorfelde Observatorium,” siger Jakob Simonsen, afdelingsleder i Friluftsrådet.

Jord under neglene

Marie Holst Riis har en bachelor i geologi og en overbygning i klimaforandringer og er klar til at formidle til alle Observatoriets gæster. Ifølge Marie, skal alle sanser i brug, når vi observerer uanset om blikket rettes op mod det uendelige eller ned i de dybe jordlag.

”Brorfeldes geologi er helt unik, og jeg har fornemmelsen af at stå på et skatkammer fyldt med gode historier og ny viden. Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i istidslandskabet både sammen med skolebørn og weekendgæster,” udtaler Marie Holst Riis

Mød Marie i vinterferien, hvor Observatoriet sætter fokus på observation og holder åbent fra lørdag den 10. februar til og med søndag den 25. februar. Alle dage fra kl. 17.00-21.00. 

Kontakt

Marie Holst Riis // Geologisk naturvejleder, Observatoriet // 72 36 28 24 // marih@holb.dk
Jakob Simonsen // Afdelingsleder, Friluftsrådet // 30 22 16 64 // sim@friluftsraadet.dk
Sarah Sohl R. // Kommunikationsmedarbejder, Observatoriet // 72 36 28 98 // sasra@holb.dk

Del nyheden
Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal og overnatningsmuligheder.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.