Stjernetågerne befinder sig flere tusinde lysår væk, og det er kun få af dem, vi kan se med det blotte øje fra Jorden. Vinterens mørke giver dog mulighed for at kigge på nogle af de mest lyskraftige. Kom forbi Observatoriet torsdag d. 16. eller d. 23. februar kl. 19-22, når vi holder aftenåbent og lær om de fjerne stjernetåger.
Hør om Orion stjernetågen, der kan ses i stjernebilledet af samme navn. Den befinder sig blot 1500 lysår væk fra Jorden, og er altså relativt tæt på. Du kan også høre om Krabbetågen, som er skabt af resterne fra en supernova.
Ved skyfrit bruger vi god tid på observation. Ved overskyet får I fortællinger om Danmarks største teleskop, Discovery. Alle aftener tager vi jer med på en rejse igennem nattens stjernetåger og himmelobjekter enten udendørs eller digitalt indendørs.
Program
Udstillinger og aktiviteter er åbne hele aftenen.
Fra kl. 18.45: Velkommen og tjek-ind (nr. 3)
Kl. 19.15: Introduktion til Observatoriet og aftenen
Kl. 20.00-21.30: Fortælling om stjernekig og stjernetåger. Se Danmarks største teleskop. Stjerneobservation, hvis muligt.
Kl. 21.30: Gå på opdagelse på området.
Kl. 22.00: Tak for i aften!
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomst-bygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst. Medbragt mad og drikke er velkomment.
Voksne (+18 år): 145 kr. pr. person. Børn (4-17 år): 125 kr. pr. person.
Bestil en tapas-pose online
Når du køber billet, kan du vælge at tilføje en tapaspose til jeres bestilling. Posen er til den lille aftensult og består af kvalitetskiks, lidt ost, snackpølser, oliven og pesto til to personer.
Posen koster 125 kr. og afhentes ved ankomst. Her er det også muligt at købe drikkevarer.