På dagen møder du astrofysiker, ph.d.-stipendiat, Albert Sneppen, NBI.
Sorte huller stopper tid, blæser huller i galakser, spiller violin på rummet selv og spejler hele universet på sin kant. Deres horisont er en af de mest eksplicitte grænser for vores forståelse og for den nuværende udgave af fysikkens love, for der er meget, vi endnu ikke ved om disse små sorte giganter. Kom og hør astrofysiker og ph.d.-studerende Albert Bjerregård Sneppen fortælle om sorte huller og nogle af de nyeste opdagelser indenfor området.
Forelæsningen vil være en lille rejse igennem nogle af astrofysikkens nyeste opdagelser omkring sorte huller og deres dannelse. Hvis Albert får nye store resultater inden november, vil de selvfølgelig også bringes ind i forelæsningen.
Program
19:00 Velkomst og præsentation
19:15 Forelæsning del 1
20:00 Kaffepause
20:15 Forelæsning del 2
21:00 Besøg Discovery-dome og observation hvis vejret tillader det.
22:00 Tak for i aften
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Billetsalg styres af Københavns Folkeuniversitet.
Observatoriet er en sciencepark, der formidler natur og naturvidenskab til nysgerrige gæster i alle aldre. Stedet ligger i et smukt, bakket overdrevslandskab ved Brorfelde syd for Holbæk og har oprindeligt været et astronomisk forskningscenter under Københavns Universitet. I dag er både naturen, mørket og bygningerne fredede, og dørene er åbne for alle, der har lyst til at kigge forbi.