fbpx
3. august 2024 21:00 – 00:00
Kategori: Open by Night

Sommeraften: Tættere på stjernerne

Forside » Events » Sommeraften: Tættere på stjernerne

Husk varmt tøj!

Køb billetter

Uendeligheden er lige dele smuk, betagende og ubegribelig! Astrofysiker Tina Ibsen står klar sammen med Observatoriets formidlere til at lede dig trygt igennem uendeligheden og den fantastiske stjernevrimmel, der er lige over os.

Observatoriet inviterer til en magisk aften, hvor Tina Ibsen vil bringe dig tættere på stjernerne, himlens funklende lys og alt det, vi ikke kan se med det blotte øje. Vores formidlere står også klar til at guide dig gennem den smukke aftenhimmel.

Kom forbi Observatoriet til en sommeraften tættere på stjernerne lørdag d. 3. august kl. 21-24.

Aktiviteter

  • Kl. 20.30: Dørene åbner
  • Kl. 21.30: Stjernefortællinger ved Tina Ibsen
  • Hele aftenen kan du:
    • Møde vores formidlere, som fortæller om de klare stjerner og stjernebilleder
    • Komme tæt på teleskoper og udstyr
    • Få fortællinger om og – hvis muligt – observere med Danmarks største teleskop
    • Gå på opdagelse i alle vores udstillinger og aktiviteter, som er åbne hele aftenen
    • Ved godt vejr kan du møde de astronomiske foreninger BAV og KAF
  • Kl. 24.00: Tak for i aften

Praktisk

Du bliver taget imod i Velkomst-bygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.

Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst. Medbragt mad og drikke er velkomment.

Varmt tøj og praktisk fodtøj er en god idé. Medbring også gerne en klapstol eller et tæppe, hvis I vil tilbringe længere tid på toppen af observatoriebakken.

Vi oplyser kun med lidt rødt lys på vejen, så I kan komme rundt til de indendørs udstillinger i huse og kupler. Medbring derfor gerne røde lygter for ekstra belysning.

Priser

Voksne (+18 år): 145 kr. pr. person. Børn (4-17 år): 125 kr. pr. person. Vi anbefaler at købe billetter online i god tid.

Observatoriet forbeholder sig retten til at ændre i programmet, grundet vejrforhold eller andet. Hvis det bliver overskyet, så tilpasses programmet, så man stadig er garanteret en stjernestund. Vi refunderer ikke købte billetter.

Husk varmt tøj!

Køb billetter
3. august 2024
21:00 - 00:00
Voksne (+18 år): 145 kr. Børn (4-17 år): 125 kr.
200
Anbefalet alder + 10 år, For alle

Observatoriet, Observator Gyldenkernes Vej, Tølløse, Danmark

Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal og overnatningsmuligheder.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.