Vil du gå til science? Er du 6-9 år og kan du lokke mor, far eller hele familien med? Observatoriet har startet en klub, som én gang om måneden (undtagen januar og juli) nørder science i form af astronomi, geologi og biologi. Vær med i den sejeste, sjoveste og mest nørdede-på-den-fede-måde klub.
Alderen er vejledende. Det vigtigste er nysgerrighed og lysten til at være med.
Klubaften d. 9. marts
Stenene på Jorden gemmer på fantastiske fortællinger om fortiden. Vi går en tur på området for at finde flotte og seje sten, som vi kan undersøge. Sammen folder vi stenenes fortællinger ud, hvor vi stiller spørgsmål som: Hvordan er sten dannet? Hvordan er de havnet her? Hvorfor er sten forskellige?
Når vi har undersøgt stenene, skal de laves til sjove kælesten, som kan tages med hjem.
Program
Kl. 17.00 Velkommen og lidt om dagens tema
Kl. 17.30 Aktiviteter omkring dagens emne. Vi spiser vores medbragte madpakker
Kl. 19.30 Tak for sjov og spas. Vi rydder op sammen
Kl. 20.00 Tak for i aften!
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Medbring madpakker, som vi spiser i løbet af aftenen.
Billetter koster 65 kr. pr. barn. Alle børn skal være ifølge med mindst én voksen. Som forælder er du supervigtig for dit barns forløb og engagement. Kom gerne hele familien og få skabt en fælles nysgerrighed for science. Voksne er gratis og kræver ikke tilmelding.
Vi har en lukket Facebook-gruppe for Scienceklubben. Tilmeld dig her og vær med til at dele jeres oplevelser. I har også mulighed for at tilmelde jer nye forløb, før de bliver udbudt til alle.