Ved astrofysiker, cand.scient. Tina Ibsen
Et af de smukkeste fænomener som kan opleves på nattehimlen er nordlys. De langstrakte bølger af grønne og røde farver, som strækker sig over den mørke himmel, skabes, når partikler fra Solen brager ind i Jordens atmosfære.
Kom forbi Observatoriet, når Folkeuniversitet København inviterer til foredrag med Tina Ibsen, som fortæller om, hvordan nordlyset skabes. Hun ser også ud i resten af vores solsystem, hvor nordlyset også er til stede.
Program:
Kl. 18.30 – 19: Ankomst
Kl. 19.00 – 21.00: Forelæsning (inkl. pause)
Kl. 21.00 – 21.30: Kig ind til Danmarks største teleskop i Discovery Dome