Vores nærmeste nabo i rummet er kilde til både spektakulære naturfænomener som solformørkelser og viden om Solsystemets dannelse og udvikling. Det er også det hidtil fjerneste rejsemål i rummet for mennesker.
I foredraget fortæller astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space om Månen, dens mysterier og om planerne for igen at sende mennesker til vores hjemplanets drabant. Michael giver også sit bud på vores fremtid på Månen i form af baser til bl.a. forskning, udnyttelse af Månens ressourcer og ikke mindst som trinbræt til rejser videre ud i Solsystemet. Kom forbi Observatoriet, når Månen er i fokus d. 12. februar kl. 19-22.
Program
Kl. 19.00: Velkomst og præsentation
Kl. 19.15: Foredrag – del 1
Kl. 20.00: Pause
Kl. 20.15: Foredrag – del 2
Kl. 21.00: Besøg Asteroiden og se Danmarks største teleskop. Hvis vejret tillader det, vil der være observationer ved Brorfelde Astronomiske Vennekreds.
Kl. 22.00: Tak for i aften
Praktisk
Billetter koster 175 kr. pr. person.
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst.
Medlemmer af Brorfelde Astronomiske Vennekreds får rabat på udvalgte foredrag som en del af deres medlemskab. Læs mere her.
Arrangementerne bliver til i samarbejde mellem Brorfelde Astronomiske Vennekreds, Folkeuniversitet Tølløse og Observatoriet.