fbpx
1. september 2024 11:00 – 16:00
Kategori: Det sker

Åbent hus – Mød de astronomiske foreninger

Forside » Events » Åbent hus – Mød de astronomiske foreninger

Kom bare! Der er ingen tilmelding.

Se hvad du kan opleve

Får du stjerner i øjnene, så snart det lover skyfrit? Elsker du at nørde teleskoper og udstyr, eller har du bare en lille spirende interesse for astronomi, som du vil prøve af? Så kig forbi til åbent hus på Observatoriet søndag 1. september. Du kan bl.a. møde de astronomiske foreninger.

To astronomiske foreninger

På Observatoriet kan du møde Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening. De holder til i et af vores huse og inviterer denne dag indenfor. Åbent hus den første søndag i september har været en tradition i mange år. Går man helt tilbage til da Observatoriet var en arbejdsplads for danske astronomer, havde man også åbent for offentligheden på udvalgte dage. Det var vigtigt at invitere indenfor i de ‘mystiske’ kupler.

Gratis entré

Observatoriet har åbent kl. 11-16 og giver i dagens anledning gratis entré. Der er ingen online billetter. Bare mød op på Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse.

Se et kort over området. Du finder de astronomiske foreninger i det næstsidste hus før kuplerne.

Oplev

Observatoriet er en stor sciencepark med både indendørs og udendørs oplevelser. Du kan f.eks. besøge vores udstilling Få øje på at se i den store bygning med butik og café ved ankomst. Prøv også Planetstien på 1,4 km, som tager jer forbi et smukt udsigtspunkt.

I Jordens fortællinger kan du lytte til historierne om det landskab, der er omkring dig. Observatoriet ligger i et enestående istidslandskab. I Biohuset kan du se nærmere på den fantastisk almindelige natur, som omgiver os.

Se også Danmarks største stjerneteleskop, der vises frem kl. 12.00 og 14.30.

Se alle oplevelser på Observatoriet.

Kom bare! Der er ingen tilmelding.

Se hvad du kan opleve
1. september 2024
11:00 - 16:00
Gratis
For alle

Observatoriet, Observator Gyldenkernes Vej, Tølløse, Danmark

Praktisk info

Årskort

Er parkering gratis?

Kan man komme rundt med kørestol?

Kan man købe mad og drikke?

Kan man se i teleskopet?

Må vi tage hund med?

Må vi tage madpakker med?

Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal, overnatningsmuligheder og udstillingen, ”Forskerbyens Folk.” Det er også her du sætter dig i biografen og ser en kort film om Observatoriet.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.