Dette forløb kan bookes fra maj 2022
Vi går på stenjagt og opdager stenenes forskellighed og deres flotte farver og mønstre.
En sten er ikke bare en sten. Der er røde, grønne, blå, sorte, gule, prikkede, stribede og meget mere. Vi skal ud og samle sten og få øje på at se deres forskellige farver og mønstre.
Eleverne sorterer stenene, og vi slutte af med at male stenenes farver på et stykke papir, I kan få med hjem.
Forberedelse
Vi skal ud og gå i marker, hvor der kan være vådt græs og kokasser, så bed gerne eleverne om at huske gode sko, og tøj så de kan holde varmen ude i et par timer.
I er naturligvis velkomne til at arbejde med emnet på forhånd, men der er ingen specifikke krav om forberedelse.