På tur med net og lup. Sammen bliver vi klogere på alt, hvad der kribler og krabler omkring os.
Kan der virkelig være noget levende i en lort? Og hvorfor er en kokage den perfekte børnehave? Vi skal sammen udforske naturen på vores overdrev og lave en bioblitz. Eleverne skal overveje, hvad de regner med at finde på overdrevet, og hvordan det eventuelt ser ud. Elever skal derefter i grupper undersøge forskellige habitater på overdrevet – fx under sten og grene, i buske, på planter, træer og i lort. Efterfølgende inddeles organismerne i grupper baseret på elevernes observationer. Vi diskuterer, hvilke tilpasninger dyrene har til de forskellige levesteder, og hvorfor de måske lever der.
OBS: Dette forløb udbydes fra og med april til og med september.
Forløbet varer to timer, men I er velkomne til at komme før eller blive længere og bruge Observatoriets udendørs faciliteter (inkl. madpakkehus og toiletter).
Forberedelse
Der er ingen specifikke krav om forberedelse, men I kan med fordel arbejde med emner som evolution og dyregrupper.
Forslag til forberedelse/perspektivering:
- Det åbne land (Alinea – gratis skoleåret 2020/2021)
- System i kaos (Alinea)
- Skoven (Alinea) (på Observatoriets område finder vi ikke skov, men overdrev og søer)
- Smådyr i Skoven (Skoven i Skolen)
- Naturgenopretning (Alinea) Observatoriets område er fredet, og den tidligere landbrugsjord er udlagt til natur