Er parkering gratis?
Parkeringspladsen er til fri afbenyttelse. Har du brug for at køre længere op på området, fx pga. handicap, bedes du kontakte personalet før ankomst på observatoriet@holb.dk – eller spørge personalet på dagen.
Kan man komme rundt med kørestol?
Vejen op til kuplerne er asfalteret og kan derfor færdes på i kørestol. Der er handicapvenlige indgange ved Velkomst og Tidslommen. I Geohuset er der adgang til en mindre del af udstillingen i baghaven. Planetstien er grussti og desværre ikke kørestolsegnet.Det er muligt at se igennem teleskoper siddende i kørestole til særarrangementer. Kontakt os, hvis […]
Kan man købe mad og drikke?
Vi har et lille kioskudsalg i velkomstbygningen. Her kan du købe mad til den lille sult og den søde tand. Vi sælger kolde og varme drikke som kaffe, te, kakao, sodavand, øl og vin. Du må gerne medbringe egen mad og drikke.
Jeg vil gerne refundere min billet
Som udgangspunkt refunderer vi ikke billetter, medmindre at vi selv aflyser et arrangement. Du må gerne overdrage dine billetter til andre.
Kan man se i teleskopet?
I vores åbningstid i weekenden kan I se Danmarks største teleskop, men I kan ikke se igennem det. Hvis I gerne vil observere i teleskoper, kan I booke en af vores aftenrundvisninger, som også kan indeholde stjernekig eller deltage i et af vores events eller stjernekurser året igennem. Gå til kalender.
Må vi tage hund med?
Ja! Hunde er velkomne udendørs. Vi har hundekroge på bygningerne og små hundecaféer med frisk vand til vovsen ved Værkstedet og Mødestedet.
Må vi tage madpakker med?
Ja. Endelig. Vi har flere overdækkede madpakkeområder. Husk at fodre vores skraldespande. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i udstillingerne.