– En familieoplevelse under åben himmel
Sommernatten begynder stille at mørkne – men den varme fra dagen hænger stadig i luften. Det er den tid på året, hvor man efter en dag ved stranden kan forsvinde ind i en lun og levende nat. Mod nord lyser horisonten stadig svagt – som en påmindelse om, at sommeren endnu er med os.
Og netop nu er det perfekte tidspunkt til at tage familien med ud under stjernerne!
På Observatoriet inviterer vi jer med på en stemningsfuld aften under sommerhimlen. Her lærer I stjernerne at kende– og historierne, der har fulgt dem gennem årtusinder. Vi udpeger stjernebilleder, deler fortællinger om himlens mysterier og hjælper jer med at finde vej i natten, som mennesket har gjort i generationer.
Lær tre stjernebilleder at kende
Find ud af, hvorfor Karlsvognen ikke længere er et “rigtigt” stjernebillede
Lyt til gamle myter og moderne forklaringer, mens mørket falder på
Nyd en kop varm kakao eller te, mens I læner jer tilbage med tæppet over benene
Bliver det overskyet? Intet problem! Vores stemningsfulde planetarium står klar, så I stadig får hele stjernehimlen over jer – bare indendørs.
Kom og oplev sommerstjernerne med os. Vi glæder os til at byde jer velkommen på Observatoriet – hvor natten bliver levende.
Praktisk info
Billetter koster 150 kr. pr. person. Kan kun købes online i forsalg.
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Varmt tøj og praktisk fodtøj nødvendigt. Medbring gerne en rød lygte, så du kan finde vej på området og samtidig passe på dit nattesyn.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst.