Foredrag i temarækken “Liv og død”.
Hvordan er det at leve og arbejde i rummet?
Hvad kan vi lære om menneskets grænser, når én af vores egne sendes ud i den store, mørke tomhed?
Astrofysiker Christina Toldbo tager dig med på en fascinerende rejse til den Internationale Rumstation (ISS), hvor den danske astronaut Andreas Mogensen tilbragte seks måneder. Hun har fulgt Andreas’ forberedelser tæt, besøgt ham i Houston før missionen og arbejder med menneskelig udforskning af rummet gennem erfaring fra både ESA og NASA.
I foredraget “Menneskeliv i rummet” får du et unikt indblik i:
- Hvordan man træner til en mission på ISS
- Hvad der sker under opsendelsen og i rummet
- De eksperimenter, Andreas udførte – og hvad vi kan lære af dem
- Hvordan vi forbereder os på at leve på Månen og Mars
Med humor, energi og et levende engagement formidler Christina Toldbo komplekse emner på en måde, der både inspirerer og giver dig ny viden.
Fang din billet nu – og oplev menneskets liv i rummet på nærmeste hold!
Program
Kl. 18.45 – Caféen åbner
Start aftenen i vores smukke kikkerttårn med en kop kaffe, et stykke kage eller et glas vin og nyd udsigten.
Kl. 19.45 – Foredrag
Bliv inspireret og klogere under aftenens foredrag.
Kl. 21.00 – Butikken åbner
Gå på opdagelse i vores charmerende museumsbutik og find unikke skatte og bøger.
I samarbejde med Tølløse Folkeuniversitet inviterer Brorfelde Astronomiske Vennekreds til observationer fra kuplerne, hvis vejret tillader det.
Tak for i dag – vi glæder os til at se dig igen!
Efterår på Observatoriet: Liv og død
Dette efterår sætter Observatoriet fokus på nogle af de største spørgsmål: Hvad er liv, og hvordan opstår det? Hvordan har døden formet den verden, vi lever i – og hvordan forholder vi os selv til den? Gennem foredrag med eksperter inden for filosofi, astronomi og naturvidenskab udforsker vi livet i universet, Jordens historie og menneskets egen eksistens. Kom og bliv klogere – og tag del i samtalen om livets og dødens store mysterier.
Se alle de andre foredrag i rækken under fanen arrangementer.