Tag med på en fortryllende rejse gennem universets største mysterier – lige her i Observatoriets naturvilde sciencepark. Når mørket falder på, åbner vi dørene til en aften fyldt med stjerner, fortællinger og fascinerende indblik i liv og død på kosmisk skala.
Mød vores stjerneformidlere når de fortæller om:
- Et stjerneliv – fra fødsel til død: Hvordan opstår stjerner og solsystemer, og hvad sker der, når de dør?
- Er vi alene i universet? Hvor mange planeter findes der og kan der gemme sig liv derude?
- Himmelguiden lige nu – vi viser dig de stjernebilleder, planeter og objekter, du selv kan finde på nattehimlen.
Glæd dig til at kigge mod himlen gennem Danmarks største teleskop – en oplevelse, der virkelig bringer universet tættere på. Er vejret imod os, rykker vi oplevelsen indendørs i vores magiske oppustelige planetarium.
Kom og oplev en aften, hvor naturvidenskab, myter og storslået udsyn til universet smelter sammen. Perfekt for både nysgerrige sjæle, familier og alle, der vil have en mindeværdig efterårsferieaften under stjernerne.
Én billet – et helt år fyldt med oplevelser
Når du køber billet til aftenåbent i efterårsferien, får du automatisk et årskort til hele 2026 med i prisen. Årskortet giver fri adgang til dagsåbent på Observatoriet – så du kan vende tilbage og opleve udstillinger, scienceparken og de mange dagaktiviteter igen og igen.
Bemærk: Årskortet gælder ikke til særarrangementer, events eller aftenåbent.
Du modtager dit årskort ved ankomst til arrangementet.
Program
18:45 – Dørene åbner
19:10 – Nattehimmel fortæller
20:00 – Himmelkig
22:00 – Tak for i aften
Praktisk info
Billetter koster 150 kr. pr. person og kan købes online i forsalg.
Varmt tøj og praktisk fodtøj nødvendigt. Medbring gerne en rød lygte, så du kan finde vej på området og samtidig passe på dit nattesyn.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst.