Søndag den 7. september kl. 10–16 inviterer vi endnu en gang indenfor til en dag fyldt med viden, nysgerrighed og fællesskab – og du er inviteret. Det er ganske gratis at deltage.
I årtier, mens Observatoriet fungerede som forskningsområde, har medarbejderne delt deres fascination af universet med naboer, lokale og alle interesserede. Særligt én tradition har stået stærkt: Åbent hus den første søndag i september. Den fører vi stolt videre.
Denne dag åbner vi dørene for alle, der har lyst til at gå på opdagelse i Observatoriets historie, natur og univers. Vi har inviteret de foreninger og samarbejdspartnere, vi deler himmelrummet med, og de står klar til at fortælle om deres arbejde og passion.
Oplev blandt andet:
- Rundvisninger og fortællinger om Observatoriets historie og virke
- Mødet med lokale foreninger, der arbejder med natur, himmel og videnskab
- Aktiviteter og viden for både børn og voksne
- Et unikt naturområde midt i de sjællandske alper
Pris: Gratis adgang – alle er velkomne
Tag familie, venner eller din indre nørd under armen og kom forbi til en dag i videnskabens og stjernernes tegn. Vi glæder os til at byde dig velkommen.