Drømmen om et observatorium
Hvordan får man plads til at bygge et flere tons tungt teleskop? Hvorfor er der dobbelthække rundt om vores huse? Og hvad gemmer der sig i kuplerne på toppen af bakken? Oplev værkstedet, hvor der blev bygget kikkerter til Observatoriet og til hele verden. Få et indblik i tankerne bag Kaj Gottlobs fantastiske arkitektur og få forklaringen på de arkitekttegnede haver. Mærk suset på toppen, når vi kigger i kuplerne og oplev Danmarks største stjernekamera, Discovery.
NB: Rundvisningen skal bookes mindst 30 dage før afholdelse. Vi forbeholder os retten til at afvise en booking af eventuelle hensyn til andre aktiviteter og arrangementer på Observatoriet.
Hvis du har spørgsmål til rundvisningerne, er du velkommen til at kontakte os.
Priser 2025
Rundvisning, startpris (hverdage kl. 8-16) | 1.500 kr. |
Rundvisning, startpris (weekender og aften)* | 2.000 kr. |
Tillæg pr. deltager | 75 kr. pr. pers. |
Tillæg v. mere end 30 deltagere** | 1.500 kr. |
*På hverdage uden for almindelig arbejdstid (8:00-16:00) og i forbindelse med helligdage og weekender tillægges et særåbningstillæg som vist i tabellen ovenfor.
**Ved mere end 30 personer tillægges 1.500 kr. da antallet kræver en ekstra guide til formidling.
Børn til og med 3 år kommer gratis med.