5. juni 2025 20:00 – 22:00
Kategori: Det sker, Rummet

Månedens stjerner

Forside » Events » Månedens stjerner

Er der udsolgt på denne dato? Se alle datoer og billetter for Månedens stjerner.

Køb billet

Langt væk fra byens lys og støv, i Danmarks eneste fredede nattemørke, lærer du at se på stjerner. Få fantastiske fortællinger om stjernemyter, stjernebilleder og andre himmelfænomener, når du lærer at finde vej på månedens stjernehimmel.

Arrangementerne afholdes første torsdag i alle måneder kl. 20-22 med undtagelse af januar, hvor arrangementet afholdes 2. torsdag i måneden.

Lær månedens himmelobjekter og stjernebilleder

Månedens stjerner er et introduktionskursus i stjernehimlen og i, hvordan man observerer både med og uden udstyr. Kurset er for dig, der er nysgerrig på, hvad man kan se på den aktuelle stjernehimmel.

Hver måned vil der være et kort oplæg om et udvalgt himmelfænomen. I løbet af året har du mulighed for at bygge på med viden om det fantastiske himmelrum. Vi zoomer ind på stjerner, planeter, nordlys, lysende natskyer, stjerneskud og meget mere.

Efter en gennemgang af relevante himmelfif og månedens stjernehimmel trækker vi udenfor, lægger nakken tilbage og ser på himlen. Vi vil både kigge med det blotte øje, men også gennem kikkerter og teleskoper. Hvis det er overskyet på dagen, viser vi stjernehimlen frem i vores oppustelige planetarium.

Program

Kl. 19.45 Dørene åbner i Velkomst-bygningen

Kl. 20.00 Velkomst og introduktion til aftenen

Kl. 20.15 Oplæg: Fokus på udvalgt himmelfænomen

Kl. 20.30 Oplæg: Hvad kan vi se på himlen i denne måned – og hvordan?

Kl. 20.50 Stjernekig: Vi bruger Observatoriets udstyr til at se nærmere på himlens objekter (det kan være planeter, Månen, stjernetåger og -samlinger). Ved overskyet bruger vi vores oppustelige planetarium.

Kl. 22.00 Tak for i aften – butikken er åben

Praktisk info

Billetter koster 150 kr. pr. person og kan kun købes online i forsalg (30 billetter pr. gang).

Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.

Varmt tøj og praktisk fodtøj nødvendigt. Medbring gerne en rød lygte, så du kan finde vej på området og samtidig passe på dit nattesyn.

Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst.

Er der udsolgt på denne dato? Se alle datoer og billetter for Månedens stjerner.

Køb billet
5. juni 2025
20:00 - 22:00
150 kr. pr. person
30
Anbefalet alder + 10 år, Mest for voksne

Observatoriet, Observator Gyldenkernes Vej, Tølløse, Danmark

Praktisk info

Årskort

Er parkering gratis?

Kan man komme rundt med kørestol?

Kan man købe mad og drikke?

Kan man se i teleskopet?

Må vi tage hund med?

Må vi tage madpakker med?