Flat Preloader Icon

stjernekigger
shelters

En nat under stjernerne

Oplev en helt særlig overnatning i et af vores fire stjernekiggershelters, omgivet af Observatoriets fredelige og storslåede landskab. Her får du ro, udsigt og stjernehimmel – langt væk fra støj og skærme.

Nyd roen

Tænd op under bålet, lav mad i det fri, og udforsk det dramatiske istidslandskab omkring jer. Uanset om du kommer med venner, familie eller som par, er det en oplevelse med nærvær, natur og tid til dét, der betyder noget.

Praktisk info

Et Stjernekiggershelter koster fra 549 kr.
Indtjekning fra kl. 12 – udtjekning senest kl. 10 næste dag.

Shelterne har egen trækvogn til bagagen, der følger en pose brænde med ved booking, og I har adgang til både vand og muldtoilet på området.

Må man have hund med?

Hunde er velkomne på shelterpladsen, men ikke inde i selve shelterne. Vi beder jer venligst holde hundene i snor, mens I bevæger jer rundt på Observatoriets område.

Kan man købe ekstra brænde?

Hver booking inkluderer én pose brænde. Ønsker I ekstra, kan det købes på shelterpladsen via MobilePay.

Hvad skal man huske at have med?

Husk at medbringe sovegrej, service, kogegrej, lighter og mad.

Hvor må man tænde bål?

Bål må kun tændes på bålpladsen, som deles af alle shelters. Vis hensyn, og sørg for sikker brug af ild.

Hvordan er tilgængeligheden til shelterne?

Der er ca. 500 meter fra parkeringspladsen til shelterne. Hver shelter har én trækvogn til bagagen. Stien er anlagt og egner sig også til kørestolsbrugere og barnevogne.

Book dit shelter her

Vores fantastiske stjernekiggershelters er meget populære. Kan du ikke finde et ledigt shelter på den ønskede dato? Find, byt eller sælg shelters på facebook.

Booking for 2026 åbner i uge 42

skal du have entre med?

Ved booking af shelter på en åbningsdag eller dagen forinden kan entré til Observatoriet tilkøbes.

Når du køber billet til dagsåbent på Observatoriet, får du automatisk et årskort med i købet.

Med årskortet får du fri adgang til dagsåbent året rundt – så du kan opleve udstillingerne, scienceparken og de mange dagaktiviteter igen og igen.