Mikrometeorit-jagten
Astronomisk metode
Hver dag falder der tonsvis af kosmisk støv ned på Jorden. Små fragmenter fra asteroider og kometer brænder gennem atmosfæren og lander som mikroskopiske meteoritter – mikrometeoritter. Tagflader har vist sig at være et ideelt sted at finde dem, og i dette forløb kan eleverne selv gå på jagt efter støv fra rummet.
På jagt efter kosmisk støv
Eleverne arbejder som rigtige forskere, når de systematisk oprenser en prøve for at finde mikrometeoritter. De sorterer materialet efter kornstørrelse, bruger magneter til at udskille magnetiske partikler og undersøger til sidst prøverne i mikroskop. Undervejs lærer de, hvordan meteoritter dannes, hvor de kommer fra, og hvordan forskere identificerer dem.
Forløbet giver eleverne en hands-on introduktion til både astronomi og naturvidenskabelig metode. Gennem undersøgelser, sortering og mikroskopi oplever de, hvordan man arbejder systematisk med prøver og data – og måske er det netop deres gruppe, der finder et lille stykke af verdensrummet.
Praktisk info
Forløbet varer to timer – I kan komme før eller blive efter og bruge vores udendørsfaciliteter.
Madpakker er velkomne og kan nydes i vores overdækkede madpakkeområder.
Husk tøj og sko til at holde varmen ude.
Priser
Op til 30 elever: 2.000 kr.
Tillæg uden for kl. 8–16: +1.000 kr.
Ønsker I at benytte Kulturbussen, koster dette 150 kr. i tillæg. Kulturbussen skal bookes direkte hos dem → kulturbus.dk
Faglighed
Færdigheds- og vidensmål
-
Eleven kan formulere og undersøge en naturfaglig problemstilling gennem praktiske undersøgelser.
-
Eleven kan indsamle, sortere og systematisere data fra egne undersøgelser.
-
Eleven kan anvende naturfaglige undersøgelsesmetoder i arbejdet med prøver og materialer.
-
Eleven har viden om stoffers fysiske egenskaber og kan bruge dem til at skelne mellem forskellige materialer.
-
Eleven har viden om Solsystemets opbygning og materiale, herunder meteoritter og kosmisk støv.
-
Eleven kan anvende modeller og observationer til at forklare naturfænomener i rummet.
Kernestof
-
Eleverne kan forklare, hvad meteoritter og mikrometeoritter er, og hvor de kommer fra i Solsystemet.
-
Eleverne kan anvende systematiske metoder til at sortere og oprense en naturprøve, fx ved hjælp af kornstørrelse og magnetisme.
-
Eleverne kan undersøge og identificere mulige mikrometeoritter ved hjælp af mikroskop.
-
Eleverne kan beskrive forskelle mellem jordiske partikler og kosmisk materiale ud fra form, overflade og magnetiske egenskaber.
-
Eleverne kan arbejde undersøgende med naturvidenskabelige data og diskutere, hvordan forskere identificerer materiale fra rummet.
Læreren kan vælge at lave et før-forløb, hvor eleverne selv indsamler renseprøve fra fx. skolens tag eller lignende og medbringer disse til afsøgning for mikrometeoritter.