Flat Preloader Icon

Livet i lort

Undersøg overdrevet

I dette forløb udforsker eleverne livet på overdrevene og lærer, hvad der virkelig kribler og krabler omkring os. Sammen undersøger vi forskellige habitater – under sten og grene, i buske, på planter, træer og endda lort.

Helt tæt på

Eleverne arbejder undersøgende i grupper, indsamler organismer og inddeler dem efter egne observationer. De diskuterer, hvilke tilpasninger dyrene har til deres levesteder, og hvorfor de trives netop der. Forløbet styrker elevernes sanselige og undersøgende kompetencer og giver et konkret indblik i økologi og biodiversitet.

Praktisk info

Dette forløb udbydes fra og med april til og med september.

Forløbet varer to timer – I kan komme før eller blive efter og bruge vores udendørsfaciliteter.

Madpakker er velkomne og kan nydes i vores overdækkede madpakkeområder.

Husk tøj og sko til at holde varmen ude.

Priser

Op til 30 elever: 2.000 kr.

Tillæg uden for kl. 8–16: +1.000 kr.

Ønsker I at benytte Kulturbussen, koster dette 150 kr. i tillæg. Kulturbussen skal bookes direkte hos dem kulturbus.dk

Faglighed

Tilpasset 4.-6. klasse

Færdigheds- og vidensmål

4.klasse
Natur/teknologi

  • Eleven kan sortere og klassificere
  • Eleven har viden om naturfaglige kriterier for sortering
  • Eleven kan indsamle og bestemme dyr og planter
  • Eleven har viden om enkel klassifikation af dyr og planter
  • Eleven har viden om dyrs indre og ydre opbygning
  • Eleven har viden om sammenlignende anatomi
  • Eleven har viden om dyrs og planters levesteder og livsbetingelser
  • Eleven har viden om fagord og begreber
  • Eleven har viden om naturområder
  • Eleven har viden om menneskets påvirkning af naturområder gennem tiden

6. klasse
Natur/teknologi

  • Eleven kan udføre enkle feltundersøgelser i naturområder, herunder med digitalt måleudstyr
  • Eleven har viden om karakteristiske naturområder
  • Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet
  • Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber
  • Eleven kan argumentere om enkle forhold inden for natur og teknologi
  • Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser

Konkrete læringsmål

  • Eleven har prøvet at gennemføre en bioblitz og kender konceptet
  • Eleven kan indsamle og undersøge små dyr i vand
  • Eleven kender til små dyr i den lokale natur
  • Eleven kender til eksempler på små dyr i vand

Send en forespørgsel