Flat Preloader Icon

Lejrskole

Tag med på en rejse i naturvidenskaben

Når I booker lejrskole på Observatoriet, får I adgang til vores unikke bygning og omgivelser – et sted, hvor eleverne kan være sammen, lære og udforske i trygge rammer.

skoletjeneste med i prisen

Som en del af opholdet indgår et skoletjenesteforløb med vores engagerede formidlere. Her kan I vælge mellem flere spændende forløb, indenfor astronomi, geologi eller biologi.

Praktisk info

Bygningen er tilgængelig fra kl. 8.00 på ankomstdagen og skal forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen.

Her finder i

Sengepladser til 45 overnattende gæster fordelt på 7 værelser og to sovesale.

Et auditorium med plads til 60 personer. Projektor, lydanlæg, tavler, borde og stole.

En stor spisesal med langborde og stole med plads til 32 personer.

Et produktionskøkken.

Sengelinned

Medbring selv eller lej hos os. Pakke med sengelinned + 2 håndklæder koster 150 kr.

Priser

Prisen for det første døgn er 500 kr. pr. person inkl. et undervisningsforløb (i tidsrummet 8-16). Minimumsprisen for leje af hovedbygningen er dog 5.000 kr.

Efterfølgende overnatninger koster 400 kr. pr. person.

Ved ind- eller udtjekning i weekenden eller efter kl. 16 pålægges et tillæg på 1.000 kr.

Slutrengøring er ikke inkluderet i prisen. Bygningen skal forlades ryddelig med stole og borde på plads og skraldespande tømt.

Det er muligt at tilkøbe aftenformidling til 4000 kr. – max 30 elever.

OBS: Alle priser er netto-priser. Der kan ikke fratrækkes moms.

Tilkøb en aftenformidling

Træd ind i Danmarks eneste fredede nattemørke og oplev stjernehimlen, som I aldrig har set den før. På en rejse gennem både tid og rum fortæller vi om stjernerne og tager jer tilbage til dengang, Observatoriet byggede teleskoper til hele verden og opdagede asteroider på himlen.

Oplev natten som aldrig før

Aftenen byder på spændende, sjove og hemmelighedsfulde historier, der vækker Universet til live. Til sidst vender vi blikket mod nattehimlen – under åben stjernehimmel, hvis vejret tillader det, eller i vores oppustelige planetarium, hvor galakser og planeter folder sig ud lige foran jer.

Pris: 4000 kr. – max 30 elever.

Send en forespørgsel