RAKETVÆRKSTED
Byg, leg og undersøg
I raketværkstedet får eleverne frihed til selv at bygge, teste og finjustere deres raketter. Gennem leg, eksperimenter og teamwork udforsker de, hvilke faktorer der afgør, hvor højt og langt raketterne kan flyve, og oplever naturvidenskabens principper i praksis.
Massere af muligheder
Eleverne styrker deres forståelse gennem sanselig og taktil udforskning, når de mærker, justerer og sammenligner raketdele. De øver sig i at observere, eksperimentere og reflektere over, hvordan små ændringer påvirker flyvningen.

Praktisk info
Forløbet varer to timer – I kan komme før eller blive efter og bruge vores udendørsfaciliteter.
Madpakker er velkomne og kan nydes i vores overdækkede madpakkeområder.
Husk tøj og sko til at holde varmen ude.
Priser
Op til 30 elever: 2.000 kr.
Tillæg uden for kl. 8–16: +1.000 kr.
Ønsker I at benytte Kulturbussen, koster dette 150 kr. i tillæg. Kulturbussen skal bookes direkte hos dem → kulturbus.dk
Faglighed
Tilpasset 0.-3. klasse
Færdigheds- og vidensmål
Natur/teknologi
- Eleven kan skelne mellem virkelighed og modeller
- Eleven har viden om naturtro modeltyper
- Eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen
- Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller
- Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr
Konkrete læringsmål
- Eleven kender til rummissioner
- Eleven ved, hvordan er raket er bygget op
- Eleven kan bygge en luftraket og teste den