Istidslandskaber
Geologiske processer
I dette forløb undersøger eleverne geologiske processer og de glaciale landskabsformer, der former store dele af det danske landskab. De arbejder undersøgende i grupper og udforsker, hvorfor landet ser ud, som det gør, og hvor bakkerne kommer fra.
Hands on læring
Eleverne modellerer landskaber med sand, vand og is og får dermed landskabsdannelsen ind under huden. Undervejs kan de filme deres egne landskabsmodeller, som efterfølgende kan deles med klassen via jeres foretrukne platform – derfor er det en fordel, at eleverne medbringer telefoner.
Forløbet lægger særlig vægt på undersøgelseskompetence og modellering, og grupperne kan fordeles af læreren, hvis det ønskes.

Praktisk info
Forløbet varer to timer – I kan komme før eller blive efter og bruge vores udendørsfaciliteter.
Madpakker er velkomne og kan nydes i vores overdækkede madpakkeområder.
Husk tøj og sko til at holde varmen ude.
Priser
Op til 30 elever: 2.000 kr.
Tillæg uden for kl. 8–16: +1.000 kr.
Ønsker I at benytte Kulturbussen, koster dette 150 kr. i tillæg. Kulturbussen skal bookes direkte hos dem → kulturbus.dk
Faglighed
Tilpasset gymnasiale uddannelser (A, B, C-niveau)
Konkrete læringsmål
- Eleven kender til landskabsdannende processer
- Eleven kan forklare sammenhængen mellem istider og nogle af de danske landskabsformer
- Eleven kan illustrere dannelsen af forskellige landskabsformer vha. modeller
- Eleven kan bringe sin grundviden om istider i Danmark i spil