Delvis solformørkelse
Den 25. oktober passerer Månen mellem Jorden og Solen, og vi kan være vidne til et smukt fænomen på himlen. Vi skal bare huske at passe på vores øjne! Brug derfor altid solformørkelsesbriller eller observer igennem kikkerter med særlige solfiltre på. Det kan du bl.a. gøre på Observatoriet.
Den delvise solformørkelse sker kl. 12.11, så tag frokosten med ud i det fri.
Skolestart med et himmelsk fyrværkeri
Meteorsværmen, Perseiderne, er en af årets største, og i år er der optimale muligheder for at se stjerneskud på en lun sensommeraften. Sværmen topper natten mellem den 12. og 13. august. Skulle der være overskyet, er det muligt at se stjerneskud både i dagene før og efter.
Stjerneskud ses på himlen, når støvkorn og partikler, normalt fra kometer, rammer Jordens atmosfære. Perseidernes ”Ophavsmand,” kometen Swift-Tuttle, er lidt af en stor kanon. Med en kerne, der måler ca. 26 km i diameter, er den dobbelt så stor som det objekt, man mener, har udslettet dinosaurerne! Men bare rolig, kometen kommer kun forbi hvert 133. år og næste gang i år 2126, så vi nøjes med dens “rester” igen i år.
Uranus passerer Månen
Farvel og goddag til Uranus: Den 14. september kan du med en håndkikkert eller et teleskop se Uranus i en månepassage. Du kan se planeten forsvinde bag Månen og dukke op igen. Det tager ca. 50 min.
Selvom Uranus er den første planet, vi har opdaget med en kikkert (i 1781), er den en af de planeter, vi har udforsket mindst. Vi ved, at den består af gas og is og er ca. fire gange så stor som Jorden. Vi ved også, at den istedet for at rotere om Solen, ruller om Solen. Hvis Jorden bevægede sig på samme måde, ville der være tropisk varmt ved nord- og sydpolen og polarkoldt ved Ækvator.
