Hvert år rammer Jorden fragmenter fra Solsystemets kometer. Det sker, når Jorden suser rundt i sin bane om Solen. Når resterne fra kometer møder vores atmosfære, vil de brænde og skabe dét lys, som vi fra Jorden kan se som smukke stjerneskud. I få tilfælde kan meteorsværmene også stamme fra asteroider. Det gør sig f.eks. gældende ved Geminiderne.
Forskel på intensitet af sværmene
Når en komet bevæger sig i sin bane om Solen, afgives mest materiale, når kometen er tættest på Solen. Det sker, fordi kometen varmes op (punktet kaldes perihelium). Når kometen har passeret Solen gentagne gange over tid, vil materiale fra kometen (støvet) ligge uens fordelt.
Når vi oplever meteorsværme, skyldes det, at Jorden og kometens baner krydser hinanden. De år hvor vi oplever mange stjerneskud på kort tid, er de år, hvor Jorden passerer en af de mere tætte støvskyer fra kometens bane. Der er altså en vis uforudsigelighed og derfor varierer intensiteten fra år til år.
FÅ STYR PÅ HIMLENS STØV OG STEN
Komet
Kometer kaldes beskidte snebolde med henvisning til deres indhold af frosne gasser, små klippestykker og støv. De kendes på deres ”hale,” der kan blive op til 150 millioner km lang, og som kan ses, når kometmaterialet reflekterer solens lys. På nuværende tidspunkt har vi kendskab til ca. 3.800 kometer.
Asteroide
Klippelignende objekter, der er for små til at være planeter, og som vi mener er rester fra solsystemets dannelse for ca. 4,6 mia år siden. Pt. er der registreret 1.308.871 asteroider med størrelser fra ca. 30 meter til 530 km i diameter. Samlede man alle asteroider i vores solsystem i én klump, ville klumpen være mindre end vores måne.
Meteor
Naturlige objekter der rammer jordens, eller en anden planets, atmosfære. De varierer i størrelse fra støvkorn til små asteroider.
Meteorit
En meteor der ”overlever” turen igennem atmosfæren og rammer jorden eller anden planet.
Meteoride
Et objekt bestående af klippemateriale eller metal. Størrelsen er mindre en 100 m.
Meteor sværm
En samling lysene spor på himlen der ser ud til at udspringe fra et bestemt sted på himlen. Antallet af stjerneskud i timen varierer fra 2 – ca 400.
Meteorstorm
De fleste astronomer er enige om, at der er tale om en meteorstorm, når antallet af stjerneskud overstiger 1.000 i timen! Næste gang man forventer en meteorstorm er når Leoniderne rammer i december 2035. Den mest kendte til dato er 12. november 1833, hvor hundrede af tusinder stjerneskud blev observeret på én nat.
Ildkugler
Særligt kraftigt lysende meteor der har en lysstyrke på mere end -4,7. Tidligere skulle lysstyrken være højere end lyset fra en planet. Nu defineres den efter den maksimale lysstyrke fra planeten Venus.
