Hvert år rammer Jorden fragmenter fra Solsystemets kometer. Det sker, når Jorden suser rundt i sin bane om Solen. Når resterne fra kometer møder vores atmosfære, vil de brænde og skabe dét lys, som vi fra Jorden kan se som smukke stjerneskud. I få tilfælde kan meteorsværmene også stamme fra asteroider. Det gør sig f.eks. gældende ved Geminiderne.
Forskel på intensitet af sværmene
Når en komet bevæger sig i sin bane om Solen, afgives mest materiale, når kometen er tættest på Solen. Det sker, fordi kometen varmes op (punktet kaldes perihelium). Når kometen har passeret Solen gentagne gange over tid, vil materiale fra kometen (støvet) ligge uens fordelt.
Når vi oplever meteorsværme, skyldes det, at Jorden og kometens baner krydser hinanden. De år hvor vi oplever mange stjerneskud på kort tid, er de år, hvor Jorden passerer en af de mere tætte støvskyer fra kometens bane. Der er altså en vis uforudsigelighed og derfor varierer intensiteten fra år til år.
Når du ser et stjerneskud
Kom forbi Observatoriet og lær mere om stjerneskud, når vi fejrer, at meteorsværmene er over os. Vi krydser fingre for skyfrit, så hav ønskerne klar.
Lørdag d. 6. maj kl. 21-00: Eta-Aquariderne
Fredag d. 10. og lørdag d. 11. august kl. 21-00: Perseiderne
Torsdag d. 14. december kl. 19-22: Geminiderne (kommer snart)
