Hvor kommer stjernerne fra? Vi rejser ud i universet og stiller skarpt på stjernernes liv og død. Hør blandt andet om stjernehobe og lær at spotte nogle af de steder på himlen, hvor nye stjerner bliver født. Kom forbi Observatoriet og spot en stjernefabrik, når vi holder åbent i efterårsferien.
Ved skyfrit bruger vi god tid på observation. Ved overskyet får I ekstra fortællinger om aftenens tema og vi fortæller, hvordan I kommer godt i gang med observation. Alle aftener tager vi jer med på en rejse igennem nattens stjernebilleder og himmelobjekter enten udendørs eller digitalt indendørs.
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen. Her får du en introduktion til aftenens program.
Der er mulighed for køb af drikkevarer og lidt til den søde tand ved ankomst. Medbragt mad og drikke er velkomment.
Voksne (+18 år): 145 kr. pr. person. Børn (4-17 år): 125 kr. pr. person. Vi anbefaler at købe billetter online i god tid, da arrangementerne ofte bliver udsolgt.
Hvis du har lyst til at gå på opdagelse på egen hånd, så er vores udstillinger og aktiviteter åbne. Medbring gerne en rød lygte, så du kan finde vej på området og samtidig passe på dit nattesyn.







