På dagen møder du lektor Kasper Elm Heintz fra Cosmic Dawn Center, NBI
Denne aften tages I en tur med tur ud til de fjerneste egne af Universet, hvor vi vil studere, hvordan de første strukturer og galakser i vores kosmos blev dannet. Med opsendelsen af det nye James Webb rumteleskop er det nu muligt at undersøge, hvornår og hvordan de første galakser blev skabt fra de primordiale partikler som brint og helium, efterladt kort tid efter Big Bang, og hvordan galakserne videre udviklede sig til de massive samlinger af stjerner, vi observerer i dag. Aftenen sætter fokus på den mest aktuelle forskning omkring netop dette emne og tilføjer nogle af de åbne spørgsmål i kosmologiens verden, vi håber på et kunne svare på i den nærmeste fremtid.
Program
Kl. 19.00-19.15: Velkomst
Kl. 19.15-21.15: Forelæsning (inkl. pause)
Kl. 21.15-22.00: Kig ind til Danmarks største teleskop, Discovery
Praktisk
Du bliver taget imod i Velkomstbygningen, som er den store bygning ved siden af P-pladsen.
Billetsalg styres af Folkeuniversitetet København.
Observatoriet er en sciencepark, der formidler natur og naturvidenskab til nysgerrige gæster i alle aldre. Stedet ligger i et smukt, bakket overdrevslandskab ved Brorfelde syd for Holbæk og har oprindeligt været et astronomisk forskningscenter under Københavns Universitet. I dag er både naturen, mørket og bygningerne fredede, og dørene er åbne for alle, der har lyst til at kigge forbi.