12. februar 2022 19:00 – 22:00
Kategori: Open by Night

Vinterferie – Open by night

Forside » Events » Vinterferie – Open by night

Oplev Observatoriet, når mørket falder på. Gå rundt i Danmarks eneste fredede nattemørke og gå på opdagelse i både bygninger og kupler. Snart er det vinterferie.

Oplev

Til Open by night på Observatoriet kan I se vores nye film om at få øje på naturvidenskabens forunderlige verden. Hvordan virker øjet? Og hvilke redskaber kan få os til at komme helt tæt på? Prøv fx de magiske zoom-viewers.

Kravl ind i Jordens indre og bliv klogere på “guldet” i bakkerne.

Prøv Himmellabyrinten

Gå Planetstien på 1,4 km. Husk røde lygter!

Besøg de to største kupler og se Danmarks største teleskop og rør ved et stjerneskud.

Se alle oplevelser på Observatoriet

Obs. Hvis det er stjerneklart, ser vi på stjernehimlen i teleskoper og ellers er vores astronomiske formidlere altid klar på en snak om den aktuelle stjernehimmel.

Godt at have med

Det kan være svært at se, så husk røde lygter. Det røde lys forstyrrer ikke mørket så meget og ødelægger ikke jeres nattesyn, selvom det hjælper jer med at se : )

Varmt tøj og praktisk fodtøj!

Hvis I ønsker at købe varme drikke eller lidt til den søde tand, kan I betale med kort, kontant eller MobilePay i vores butik ved Velkomstbygningen ved siden af P-pladsen.

Vi glæder os til vinterferie – Kig forbi til en hyggelig aften!

Lørdag i uge 6. Torsdage og lørdage i uge 7 og 8.

Køb billetter
12. februar 2022
19:00 - 22:00
125
For alle

Observator Gyldenkernes Vej 3, Tølløse, Danmark

Lørdag i uge 6. Torsdage og lørdage i uge 7 og 8.

Køb billetter

Praktisk info

Er parkering gratis?

Hvad koster entré?

Kan man komme rundt med kørestol?

Kan man købe mad og drikke?

Kan man se i teleskopet?

Må vi gå en tur i området, når I har lukket?

Må vi køre i bil op til kuplerne?

Må vi tage hund med?

Må vi tage madpakker med?

Danmarks største linseteleskop

Danmarks største linseteleskop

Under denne kuppel står Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922. Kikkerten er i brug til særevents, også til solobservation, da den kan få et særligt solfilter på.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Kontoret

Kontoret

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Værkstedet

Værkstedet

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Til efterårsferien åbner helt nye aktiviteter, der kickstarter jeres rejse ud i naturvidenskabens forunderlige verden

Det var i Værkstedet, der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Mødestedet

Mødestedet

Mødestedet er ramme for foredrag, spisesal, overnatningsmuligheder og udstillingen, ”Forskerbyens Folk.” Det er også her du sætter dig i biografen og ser en kort film om Observatoriet.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Jorden

Jorden

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Livet

Livet

Her er vi i fuld gang med at lave et værksted, hvor vi kan undersøge de dyr og planter, som vi kan finde lige uden for døren.

Vennerne

Vennerne

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorbolig

Observatorbolig

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan fx fejre en videnskabelig fødselsdag eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Solteleskopet

Solteleskopet

Denne kuppel bruger Brorfeldes Astronomiske Vennekreds til deres foreningsaktiviteter.

Meridiankredsen

Meridiankredsen

Oplev udstillingen, Rundt om Månen. Se månelandingen fra 1969 og lære om rummissioner siden da og se de smukke billeder.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Discovery Dome

Discovery Dome

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.