fbpx
11. august 2022 21:00 – 00:00
Kategori: Det sker, Open by Night

Når du ser et stjerneskud

Forside » Events » Når du ser et stjerneskud

Undgå udsolgt og køb i god tid.

Køb billetter

Rødt lys. Danmarks største teleskop. En stjerneregn af fortællinger – og stjerneregnen selv. Kom og vær med, når vi nørder stjerneskud og forhåbentlig ser dem fra toppen af Observatoriebakken.

Alle vores indendørs aktiviteter og udstillinger er åbne og vores formidlere er klar til at drysse stjernestøv udover forsamlingen i form af fortællinger om Perseiderne, der rammer Jordens atmosfære i august. Sværmen topper natten mellem den 12. og 13. august, men vil være kraftig i både dagene før og efter.

Undervejs får I fortællinger om Observatoriets arbejde og konkrete fif til stjerneobservation for begyndere. Vi bruger også teleskoperne ved godt vejr, så du kan komme tættere på himlens hemmeligheder.

Arrangementet gennemføres i al slags vejr. Husk klapstolen ved klart vejr og paraplyen ved regn (der er udendørs gå-afstand imellem de indendørs aktiviteter).

Bestil en tapas-pose online

Når I køber billet, kan I vælge at tilføje en tapaspose til jeres bestilling. Posen er til den lille aftensult og består af kvalitetskiks, lidt ost, snackpølser, oliven og pesto til to personer.

Posen koster 125kr. og afhentes ved ankomst. Her er det også muligt at købe øl, vin og andre drikkevarer.

Mere viden om Perseiderne

Stjerneskud ses på himlen, når støvkorn og partikler, normalt fra kometer, rammer Jordens atmosfære. Perseidernes ”Ophavsmand,” kometen Swift-Tuttle, er lidt af en stor kanon. Med en kerne, der måler ca. 26 km i diameter, er den dobbelt så stor som det objekt, man mener, har udslettet dinosaurerne! Men bare rolig, kometen kommer kun forbi hvert 133. år og næste gang i år 2126, så vi nøjes med dens “rester” igen i år.

På billedet øverst ser I to stjerneskud fra Perseiderne over Observatoriet. Foto: Thomas Mørkeberg.

Undgå udsolgt og køb i god tid.

Køb billetter
11. august 2022
21:00 - 00:00
125
100
Anbefalet alder + 10 år
Søg
Galaksen

Galaksen

Her står udstyr, som tager jer med ud i det fjerne univers, hvor galakserne og stjernetågerne befinder sig.

Tidligere stod Københavns Astronomiske Forenings kikkert: Jens Olsens berømte 12” linse-kikkert fra 1922.

Istiden

Istiden

Rejs tilbage til dengang, Mammutterne vandrede omkring. I Istiden kan I spise frokost på bænke under halvtag, klatre på en Mammut og se vores helt nye stjernekiggershelters.

Medarbejderhuset

Medarbejderhuset

Her sidder Observatoriets medarbejdere.

Huset var tidligere tjenestebolig for observatoriets ansatte.

Læg mærke til de cirkulære hække omkring husene. De dobbelte hække er anlagt for at beskytte mørket mod vinduernes lys – og husene mod den stærke vind.

Velkomst

Velkomst

Velkommen til Observatoriet. Her køber du billet, raket-is og nyder din kaffe i Kikkerttårnet. Start dit besøg med filmen, hvor Motor-Mille er hoppet i sciencetøjet for at fortælle om observation. Zoom ind på Universet og lær om astronomernes linser og værktøjer.

Velkomst var observatoriets værksted, hvor der i årene 1955-96 blev bygget teleskoper og måleinstrumenter til hele verden.

Tidslommen

Tidslommen

Tidslommen er ramme for foredrag, spisesal og overnatningsmuligheder.

Indtil 1996 var huset Observatoriets sociale omdrejningspunkt. Her var spisesal, kontorer, bibliotek og professorbolig for Bengt Strömgren.

Geohuset

Geohuset

Lyt til stenenes fortællinger, gå på opdagelse i Jordens indre og tag med på en rejse tilbage til istiden, hvor landskabet blev formet.

Leg med den interaktive sandkasse og dyst i en omgang stenroulette.

Biohuset

Biohuset

Dyk ned i en kokasse, flyv over engen med sommerfuglene og svøm i mosens dyb. Afprøv dine sanser og evne til at opfange verden omkring dig. Hvad findes der i naturen omkring Observatoriet?

Bliv begejstret, opdag alt det forunderlige og zoom helt ind på den fantastiske nære natur.

Astrohuset

Astrohuset

Her holder de to amatørastronomiske foreninger til; Brorfelde Astronomiske Vennekreds og Københavns Astronomiske Forening.

Dem kan du blandt andet møde til mange af Observatoriets arrangementer.

Læs mere på brorfelde.eu eller kaf-astronomi.dk.

Observatorhuset

Observatorhuset

Huset bruges til skiftende aktiviteter. Du kan f.eks. høre foredrag under stjerneaftener eller holde et møde med udsyn.

Her boede Kjeld Gyldenkerne med sin familie. Gyldenkerne var ledende observator og astrofysiker, da observatoriet hørte under Københavns Universitet.

Mælkevejen

Mælkevejen

I denne kuppel står udstyr, som tager jer tættere på Solen og planeterne i vores eget solsystem.

Atmosfæren

Atmosfæren

Oplev udstillingen, Rumstationen - På mission med Andreas Mogensen.

Denne bygning opførtes som den første på Brorfeldebakken i 1953.

Himmellabyrinten

Himmellabyrinten

Der er ingen vægge, så I kan ikke fare vild, og alligevel kan man blive ret rundtosset af at gå Himmellabyrinten, som man mener har været brugt som sol-ur.

Asteroiden

Asteroiden

Oplev ”Jagten på asteroider”. Rør resterne fra et stjerneskud, se Danmarks største teleskop og lær om astronomens arbejde.

Book møde/konference

Tættere på stjernerne

Velkommen til opdagelsescenteret, Brorfelde Observatorium. Vi glæder os til at give jer en helt særlig stjernestund i inspirerende omgivelser. Hvis du er klar til “lift-off”, udfylder du formularen her. Bookingen er gennemført, når du modtager en godkendelse fra os. Der kan godt gå et par dage.

Forplejning

I aftaler selv forplejning med en leverandør eller medbringer egne madvarer. I er meget velkomne til at benytte vores fuldt funktionelle produktionskøkken. Angiv, om I ønsker at gøre brug af dette.

Overnatning

Drys ekstra stjernestøv udover jeres arrangement og bliv natten over. Er kun muligt for virksomheder og foreninger og kræver samtidig bestilling af et formidlingsforløb.
Forløb/rundvisninger ved booking af overnatning Oplev vores fredet nattemørke, lær at se på stjerner eller få en rundvisning i de tidstypiske rammer fra dengang observatoriet var verdenskendt - og indretningen ren retro. Alle forløb koster 1500 kr. og varer ca. to timer. Læs mere om forløbene her: http://brorfelde.dk/dit-besoeg/rundvisninger-stjernekig/

Lidt om jer

Det er vigtigt, at vi ved, hvem der står for jeres arrangement.